Bog

Scarlet

Af (
2017
)

Anmeldelse

Scarlet af Marissa Meyer

Rødhætte og ulven i nye klæder. Endnu et toptunet kapitel i Meyers storstilede genfortolkning af de klassiske eventyr. Dette er science fiction serien, du har ventet på.

’Scarlet’ er anden bog i Lunar Krøniken. Hovedpersonen Scarlet er baseret på folkeeventyret om ’Den lille Rødhætte’, måske mest kendt fra Brødrene Grimms fortolkning. Helt i stil med figuren i Grimms version er Scarlet rødhåret og nært knyttet til sin bedstemor, men her stopper festen også mere eller mindre. I Lunar universet er hun en overmådelig attraktiv ung kvinde og knap så naiv som den lille Rødhætte. Da den store stygge Ulv kommer, står det klart, at han er yderst farlig, men ikke for hende, i hvert fald ikke i voldelig forstand. Ulv er den eneste ledetråd i opklaringen af bedstemorens forsvinden, og Scarlet har intet andet valg end at følge ham. Undervejs møder de Cinder, og deres skæbner flettes sammen i kampen mod den onde Dronning Levana.

Temperaturen stiger dramatisk i ’Scarlet’, der indeholder mere vildskab, mere lidenskab, mere grusomhed, ja mere af det hele end forgængeren ’Cinder’. Marissa Meyer er en klog kvinde for selv om hun skruer på parametrene, optrapper konflikter og iscenesætter så siderne blafrer om ørene på læseren, er hun stadig tro mod de originale eventyr og putter små genkendelige godbidder og dele af det oprindelige tema ind i fortællingen. Marissa Meyer har afgjort fat i den lange ende, og hun har fuldstændig kontrol over handlingen og sine karakterer.

Bogdetaljer

Forlag
Høst & søn
Oversætter
Louise Ardenfelt Ravnild
Faustnummer
53188486
ISBN
9788763848848
Antal sider
415

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer