Bog

Primtallenes ensomhed

Af (
2010
)

Anmeldelse

Primtallenes ensomhed af Paolo Giordano

En historie om to unge, invalideret ud i selvdestruktion af barndomstraumer, Mattia og Alice kan ikke overvinde egne barrierer som teenagere, men formår som voksne at redde sig selv.

Det er en underlig bog. For nu at begynde med det ydre, så er skrivestilen mere ornamenteret, end stringente nordeuropæere er vant til, forfatteren er en ung italiensk ph.d.-studerende i partikelfysik.

Men sproget skærper egentlig bare opmærksomheden.

Den handler i starten om Alice og Mattia mens de er børn og helt unge. Er det en ungdomsbog? Det er knugende at læse om, hvordan Alice bliver mobbet, jeg måtte lægge den væk en dags tid, har man selv prøvet det, rammer det nogle nervetråde.

Alice skulle have været skistjerne, blev presset umenneskeligt af faderen, men endte med et ødelagt ben, familietraumer og en alvorlig anoreksi.

Mattia har en udviklingshæmmet tvillingesøster, som han på vej til børnefødselsdag efterlader i en park. Søsteren forsvinder for altid, og Mattia forskanser sig som selvskader.

Vi følger de to i teenageårene, ser hvor svært de har ved at begå sig socialt, de tiltrækkes af hinanden, men kan ikke overvinde egne barrierer. De mødes igen som voksne, og der ser ud til at være lys for enden af tunnelen.

Det er også en underlig bog fordi, jeg sjældent har læst så forskellige dagbladsanmeldelser.

Politiken mener, at sproget er ulæseligt, at der nok er identifikationsmuligheder for unge, men at det vil være en pine for voksne at slæbe sig gennem.

Her kan man tale om litterært raseri, Weekendavisen kalder den til gengæld for en blændende opvækstroman.  Her konkluderes det, at Giordano skriver sig ind i den store litteratur, hvor Jyllands Posten i sin anmeldelse lander et sted midt i mellem, her anerkendes skildringen af problemerne i ungdommen, og der står at ”sproget glider”. 

I øvrigt har Jyllandsposten ret, jeg ville også gerne have hørt lidt mere om primtallene. Der er korte passager, det udredes at primtal (kun delelige med ét og sig selv) ofte optræder i par (fx 11 og 13), men altid er der et ikke-primtal imellem, så parrene ikke kan nå hinanden. Ganske som Mattia og Alice.

Interessant historie om unge for voksne eller er det omvendt?  -altså for unge om hvordan man bliver voksen på trods?  Dét er det mest interessante.

Bogdetaljer

Forlag
Bazar
Oversætter
Jytte Lollesgaard
Faustnummer
28534698
Graphic
Nic Oxby
ISBN
9788770559256
Antal sider
312

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer