Bog

Niels Hemmingsen: Storhed og fald

Af (
2013
)

Anmeldelse

Danmarks altfavnende læremester: Niels Hemmingsen, liv og værk

Mange af 1500tallets mænd står, skønt deres navne ofte kendes, ikke med større klarhed for os i dag. Dette gælder også teologen Niels Hemmingsen (1513–1600), der – selvom han “før Søren Kierkegaard [var] den internationalt mest kendte og indflydelsesrige danske teolog” (s. 9) – de seneste par århundreder har levet en noget tilbagetrukken tilværelse. Således kendes Hemmingsens navn, og forskellige aspekter af hans forfatterskab har da også været genstand for behandling i t.eks. doktordisputatser; men Schwarz Lausten kan pege på flere områder, der trænger til en nærmere udforskning, så som eksegeten Hemmingsen, hans holdning til fortidens og samtidens teologer o.a. Men det mest graverende hul i udforskningen af Hemmingsen er manglen på en ordentlig udgave af hans samlede skrifter, der helt mangler (og i den forbindelse fremhæver Schwarz Lausten den ærgerlige kendsgerning, at en samling med Hemmingsens brevveksling er gået tabt). Med denne bog om Niels Hemmingsen kan et indgående kendskab til en af reformationstidens hovedpersoner nu komme ud over fagfolkenes kreds.

*

Niels Hemmingsen blev født i Errindlev på Lolland i 1513 og kom efter endt skolegang til universitetet i Wittenberg, hvor han blev indskrevet i 1537. Her knyttede Hemmingsen sig særlig til Philipp Melanchthon (1497–1560), og det fortrolige forhold mellem de to holdt sig, medens de begge levede. Niels Hemmingsen blev magister i filosofi fra Wittenberg, men der er nogen usikkerhed om, hvornår det nøjagtigt skete. I Københavns Universitets regnskab for året 1542–43 står han imidlertid på professorernes lønningsliste, og dette må således betragtes som et terminus ante qvem.

De følgende år avancerede han, og i 1553 erhvervede han sig doktorgraden i teologi, den højeste grad, man kunne tage ved universitetet, hvilket dengang var en sjældenhed. Nu kunne han tage fat på det arbejde, der  udmøntede sig i de omkring hundrede bøger og afhandlinger, der skulle blive grundstammen i hans livsværk. Mange af dem kom i adskillige oplag på latin – og således kunne de spredes over hele den protestantiske verden – men de blev tillige oversat til mange af folkesprogene, herunder bl.a. dansk, engelsk, og islandsk. Forfatterskabet – der skabte ham et internationalt navn – breder sig over mange forskellige emner og genrer: dogmatik, etik og lignende i snæver forstand teologiske emner, men også ægteskabssager, hekse og skolevæsen er at finde blandt emnerne (naturligvis var der heri for Niels Hemmingsen ikke nogen skelnen mellem teologisk hhv. ikke-teologisk litteratur, men det hele blev set gennem teologiens prisme). Flere af kongens officielle skrivelser om teologiske forhold var Hemmingsen formentlig forfatter af, hvilket behandles nærmere i bogen (t.eks. s. 115ff.).

De nære relationer bragte Niels Hemmingsen mange sorger. Hans første hustru var ham utro og “lavede forargelige optrin,” (s. 55) og han måtte lade sig skille. Han giftede sig igen 1552; hustruen, Marine Madsdatter, døde 1580, hvorefter Niels Hemmingsen giftede sig for tredie og sidste gang med Birgitte Lavritsdatter. Han havde to børn, begge med den første hustru, Hans og Dorothea. Datteren blev gift med en professor ved universitetet og døde 1577 under en epidemi. Sønnen var velbegavet – på mere end en måde, idet han foruden et godt hoved havde “svært ved at styre sit temperament, seksualliv, pengesager og forhold til overordnede” (s. 58). Han blev udnævnt til professor men formedelst sin livsførelse afsat, og fik derpå et præstekald på Gotland. Men herfra blev han også afsat og vendte tilbage til København.

 Den 29. juli 1579 besluttede Frederik den Anden, at “Niels Hemmingsen af højvigtige årsager og overvejelser for en tid skulle afsættes, så han ikke mere måtte forelæse ved universitetet” (s. 305), under pres fra den sachsiske kurfyrste, p.g.a. mistanke om udbredelse vranglære, hvad angår nadveren. Denne suspension var reelt en afskedigelse, og Hemmingsen måtte flytte ind på en gård, han ejede i Roskilde, hvor han skulle komme til at tilbringe resten af sine dage. Hans navn og indflydelse formindskedes dog ikke nævneværdigt herved.

 

Bogens opbygning
Foruden forordet og en kort indledning samt en tysk sammenfatning, kilde og litteraturlister og navneregister, består bogen af 16 kapitler om forskellige aspekter ved Niels Hemmingsen, hans liv og hans virke.

Kapitel 2–4 kredser om Hemmingsen som person, hans liv indtil han kommer til København og bliver professor. Et særligt kapitel behandler familielivet, bl.a. hans ustyrlige søn.

Kapitel 5–11 omhandler på forskellig vis teologisker emner. Kapitel 5 (‘Teologi’) giver en meget nyttig oversigt over Hemmingsens stilling i centrale teologiske spørgsmål. Her er det af særlig vigtighed, at Schwarz Lausten hele tiden inddrager Luthers og Melanchthons stilling, således at vi får en bedre fornemmelse for, hvordan Hemmingsen skal placeres i tidens teologiske diskussion. De følgende kapitler omhandler sådan noget som verdslig øvrighed, praktisk teologi, teologiske modstandere og kætteri samt Hemmingsens ligprædikener. Denne del rundes af med et kapitel om Hemmingsens salmedigtning. Nogen stor salmedigter var Niels Hemmingsen ikke, og vi kender da også kun to salmer af ham, Hvo som Kristi kors vil pryde (6 vers) og Adams store ulydighed (13 vers) – ingen af disse har fundet optagelse i vor nuværende salmebog, men den sidste bringes i en sen og meget ændret form fra 1889 sidst i kapitlet, begyndende Hvo kan betale syndens sold (5 vers).

Derpå følger to kapitler om Niels Hemmingsens tanker om samfundet, nemlig om børneopdragelse, skolevæsen og det sociale område.

Kapitel 14 gennemgår Hemmingsen udenlandske forbindelser, og derpå genoptages atter den kronologiske fremstilling af hans liv, idet hans fjernelse fra universitetet og hans sidste tid i Roskilde omtales nærmere. Kapitel 17 er en afslutning, hvor bogens stof sammenfattes på godt fem sider.

Det må bestemt nævnes, at der i ‘Kilder og litteratur’ er optaget meget nyttige oversigter over Niels Hemmingsens trykte skrifter og de trykte dedikationer (med angivelse af modtager, bogens titel og dedikationens datering) samt en ikke mindre vigtig oversigt over de dele af Niels Hemmingsens brevveksling, der endnu er bevaret (på forskellige steder), selvom forfatteren understreger, at ‘[l]isten er aldeles foreløbig’ (s. 361).

Bogen igennem bringes der forskellige illustrationer, mestendels faksimiler. De fleste er udmærkede, men billedkvaliteten er nogle steder lidt grynet. Ærgerligt er det, at faksimilen af Hemmingsens latinske tavle om den lutherske opfattelse af nadveren (s. 120) er formindsket så meget, som den er. At bringe den i original størrelse kunne naturligvis ikke komme på tale (den måler omtr. 45cm x 45cm), men detn havde måske fortjent at få lidt mere plads, evt. et helt opslag).

 

Afslutning
Det må understreges her til sidst, hvor vigtigt og nyttigt, det er, at Martin Schwarz Lausten har skrevet denne bog om en så central og vægtig dansk teolog, der levede i en tid, der har vist sig så vigtig for udformningen af den protestantiske tro og t.eks. skolevæsenet i Danmark. Og bogen vil givet vise sig nyttig for mange slags læsere, der på en eller anden måde arbejder eller på anden vis beskæftiger sig med 1500tallet eller den næst følgende tid. Ikke alene var Niels Hemmingsen så central en figur på den teologiske skueplads – i Danmark og i udlandet – men man får gennem Hemmingsen og i bogens fremstilling i øvrigt et indblik i t.eks. skolens udvikling i disse formative år. Endelig giver bogen et livsbillede fra 1500tallet, der på en anden måde, end en distanceret historisk fremstilling formår det, kan flytte os til den anden tid, så vi kan se den på dens egne præmisser.

En afgjort styrke ved fremstillingen er de talrige digressioner, der belyser tiden på forskellige måder, t.eks. om bryllup, studier i udlandet, skolesystemet o.s.v. Det ruster læseren til bedre at forstå enkelthederne i Hemmingsens liv, men også til at forstå tiden i det hele taget.

Den grundige gennemgang giver et godt overblik over Niels Hemmingsens forfatterskab, hvoraf så meget er mere eller mindre utilgængeligt for de fleste uden for fagfolkenes kreds i dag. Bogen kan være med til at ledes os hen til de rette skrifter i en given sammenhæng, men den kan forhåbentlig også være med til at anspore til fornyet beskæftigelse med hans værk og – hvem ved – måske inspirere til en nyudgivelse af dem.

Niels Hemmingsen. storhed og fald kan på det varmeste anbefales, og det ikke mindst fordi forfatteren skriver et enkelt sprog uden at trivialisere det og uden at give køb på det faglige niveau. Bogen udmærker sig ved at henvende sig til læg såvel som lærd, selvom man godt kunne have ønsket, at forfatteren havde haft mulighed for at gå mere i dybden med (evt. en del af) Hemmingsens iøvrigt tarveligt behandlede værk (jf. fortalen).

Bogdetaljer

Secondary title
Kirkehistoriske studier 3. række, nr. 18
Forlag
Anis
Faustnummer
29904901
ISBN
9788774576693
Antal sider
382

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer