Bog

Myrer

Af (
2013
)

Anmeldelse

Myrer: tænkepauser 11 af Hans Joachim Offenberg

16 sep.13

Tænkepauser nummer elleve er på gaden, og denne gang er det myrer, vi skal blive klogere på. Seriens høje standard fortsætter: Ny viden, levende, spændende og ligetil fortalt.

Mit eget forhold til myrer er nok som hos de fleste - de er irriterende skabninger, der bare skal have gift! Men så læser jeg i Hans Joachim Offenbergs bog ’Myrer’, at ”på mange områder er mennesket bare et forsinket parallelprodukt”, eller som han også siger: ”ikke kun mennesket er en avanceret, social livsform”. Ja, så man skal ikke tro, man er noget..

Hans Joachim Offenberg, der er ansat ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, fortæller hurtigt  og vedkommende om de mange forskellige slags myrer, og snart er ens hoved fyldt med viden om bladskærermyrerne, vævermyrerne eller honningkrukkemyrerne , der er eksperter i at opbevare fødevarer uden elektricitet og køleelementer.

Som læser bliver man stillet over for myrernes fantastiske måde at organisere sig på, deres arbejdsdeling og kommunikation. Hvad kan vi så bruge al den viden til? For det er da umiddelbart klart, at der er paralleller til ”vores samfund”. Jeg vil runde af med  forfatterens egne ord:

”Lige meget om vi arbejder for eller imod myrerne, er viden om deres liv afgørende, hvis vi vil kontrollere deres enorme biomasse. Indsigt i myrernes liv fortæller os, hvad succes er – og hvordan vi opnår den.”

Bogdetaljer

Forlag
Aarhus Universitetsforlag
Faustnummer
50644804
ISBN
9788771240801
Antal sider
60

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer