Mørkemanifestet

Natten forsvinder. Svensk forsker har skrevet en vigtig og fascinerende bog om et overset emne i klimadebatten.

’Mørkemanifestet’ handler om menneskets problematiske forhold til mørket og de ødelæggende konsekvenser, vores frygt for mørket har. Ved i stadig stigende grad at udbrede kunstigt lys overalt, hvor vi færdes, forstyrrer vi ikke kun dyr og planters livscyklus, vi skader også os selv. Zoolog Jonas Eklöf har skrevet en vigtig og fascinerende bog om et overset emne i den verserende klimadebat.

Siden vores fjerne forfædre først tæmmede ilden, har vi mennesker forsøgt at forlænge dagen og skabe mere lys, end himmellegemerne giver os. Som Johan Eklöf påpeger, tog processen for alvor fart for ca. 150 år siden da glødepæren blev opfundet.

I dag kan satellitbilleder af jorden vise os, at planeten bogstaveligt talt gløder:

”Alle verdens storbyer aftegner sig som lysende pletter, der kan ses langt ude i verdensrummet. Oplyste veje knytter byer sammen i et skinnende netværk, og de mest tætbefolkede områder udgør sammenhængende plamager af lys.”

Eklöf kalder vores glødende planet for ”et af de tydeligste tegn på, at vi nu kan siges at befinde os i menneskets epoke, antropocæn.” I denne ny epoke har menneskets behov for lys ifølge Eklöf taget overhånd i en sådan grad, at der er tale om egentlig lysforurening. Gadelygter, butiksskilte, spotlights, tv-skærme og smartphones er blot nogle få af de lyskilder, som forlænger dagen og fortrænger nattemørket.

Med en lang række eksempler hentet både fra sin egen og andres forskning viser Eklöf, hvordan denne overflod af elektrisk lys påvirker planetens flora og fauna negativt. Allerede i indledningen fortæller han om, hvordan natbelysningen med projektører har fortrængt de flagermusekolonier, som ellers har haft hjemme i de svenske kirker i århundreder. Men implikationerne er ikke kun lokale. Eklöf ser lysforurening som medvirkende årsag til den globale nedgang i antallet af insekter, hvor enorme mængder insekter lokkes væk fra de mørke landområder til oplyste byer, hvor de ikke kan overleve. Dermed forrykkes hele økosystemer, hvor insekterne spiller en afgørende rolle som bestøvere. Resultatet kan blive katastrofalt om ikke særlig mange år.

Men vores frygt for mørket ikke bare er med til at slå insekter og fugle ud af kurs eller forstyrre koralrevenes livscyklus. Alle levende organismer har en indbygget rytme, der veksler mellem lys og mørke, nat og dag, inkl. os selv. Når vi tager vores smartphones med i seng, installerer tv i soveværelset eller lader lyset stå tændt hele natten bryder vi denne rytme, med alt hvad der følger af manglende søvn, stress og dårligt helbred. En vigtig pointe for Eklöf er, at vi allerede har teknologien til at gøre noget ved problemerne, eftersom LED-pæren giver mulighed for at finjustere vores lys og minimere dets skadelige effekter. Desværre har vi endnu ikke har vist kollektiv vilje til at udnytte disse muligheder.

’Mørkemanifestet’ er en opsang til os alle om at blive mere bevidste om lysforureningens skadelige effekter og værne om nattemørket til gavn for hele planeten. Jonas Eklöf guider elegant læseren rundt mellem de forskellige naturvidenskabelige emner, så man føler sig en hel del klogere efter endt læsning. En velskrevet, medrivende og i sidste ende håbefuld bog om et overset men vigtigt emne.