Mørkegade

Holdbar, smuk og spændende bog for de mindste om at turde stå ansigt til ansigt med det man frygter for siden at opdage, at der intet er at frygte. 

Den lille pige i historien skal besøge sin morfar, der bor i et hus i den anden ende af gaden. Det kræver stort mod at gå derhen, for i hvert eneste hus på vejen bor forskellige monstre. 

I det ene hus ser pigen en minotaur, i et andet den trehovedede hund Kerberos, længere henne bor en kyklop og en yeti, et af husene er fyldt med spøgelser og i et af stenhusene bor en enorm blæksprutte. Men endelig når den lille pige frem til sin morfar. Han fortæller hende, at hun ikke skal være bange. Han vil vise hende hvordan monstrene i virkeligheden er.

På hver side kan man åbne hemmelige døre i alle afskygninger, fine vinduer, kigge i postkasser, gennem murene og møde monstrene i husene. Og monstrene viser sig at være fredelige og kærlige væsner, der hygger sig med deres køkkenhave, at danse, kigge på verden, løbe efter bolde samt meget mere.

Historien handler om fordomme og misforståelser, som i dette tilfælde opstår, fordi den lille pige kun kan se brøkdele af monstrene, når hun kigger ind i husene, men da hun møder dem sammen med sin morfar og ser hele dem, er det helt andre billeder, hun får af dem.

Bogen er formet som et hus, hvor teksten står bag på de enkelte flapper. Amandine Piu har illustreret fortællingen helt vidunderligt og sørget for, at der gemmer sig alle mulige spændende ting bag flapperne. Alle husene er forskellige og tegnet, så det passer til dets beboer. Farverne er afstemte, og den lille rødhårede pige er så herlig.