Bog

Min lillebror

Af (
2008
)

Anmeldelse

Smukke digte om søskendekærlighed og selvmordsforsøg

Jeg læser sjældent digte, men med Christel Wiinblads digtsamling ’Min lillebror’ fra sidste år gjorde jeg en undtagelse. Dels fik den rosende omtale, dels pirrede emnet min nysgerrighed. Hun skriver nemlig om sin lillebrors selvmordsforsøg i 2006, og det gør både bogen interessant som eksempel på den selvbiografiske tendens i litteraturen, og fordi det burde være umuligt at skrive smukt om noget så sørgeligt.

Men det kan man altså sagtens. Digtene er naturligvis skrevet senere, men de er opbygget som en række punktnedslag i tiden op til selvmordsforsøget, som nu tolkes i lyset af den brutale kulmination på broderens mangeårige psykiske problemer. Den form med konstante spring i tid og sted kan godt blive lidt irriterende, men grundlæggende formidles smerten og frygten meget smukt. Se bare her om selve forsøget med barberblade ude i skoven:

”… er det mindre end ti timer siden,
at Andreas begyndte at råbe, så
pigerne begyndte at sjippe, så
toget kom susende så tæt på,

at passagererne næsten kunne skimte
den lange og sølle,
hvide og røde
krop…” (44)

Så tæt på andre mennesker, elsket af mor og søster, med gode venner – og alligevel uhjælpeligt ensomt spærret inde med sine indre dæmoner. Den bog er værd at læse.

Bogdetaljer

Forlag
Forlaget Hjørring
Faustnummer
27502008
ISBN
9788799183746
Antal sider
48

Brugernes anmeldelser

1 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
AfFlemming Andersen
man, 25/01/2010 - 12:56

For mig at se holder "Min lillebror" kun få steder som litteratur, og den ville aldrig have haft en chance for udgivelse, hvis ikke det havde været for den tilknyttede personalhistorie. "This is the real deal", det er forfatterens hjerteblod, og derfor får den mediedækning og tilsvarende salg i et omfang, som andre smalle bøger, der "blot" er litteratur, kun kan drømme om. Er det et problem? Ja, for den type bøger optager i stigende grad spalterne i kultursektionerne på bekostning af litteratur uden salgbar personalhistorie. Det gør i øvrigt en saglig kritik af "Min lillebror" ret vanskelig, for hvem kan kritisere et menneske, hvis lillebror er død og som deler bearbejdelsen med resten af landet? Man bliver meget hurtigt kaldt meget kynisk. For et lille års tid siden, lige før udgivelsen af "Min lillebror" skrev jeg en kronik i Berlingeren om hele dette problemfelt. Interesserede kan klikke her:
http://www.berlingske.dk/debat/kronik-saa-er-der-koed-paa-bordet-igen

De bedste hilsner, Flemming Andersen