Min fars flugt

Forfatteren sætter på smukkeste vis sin gribende beretning om faderen og andre danske jøders redning i oktober 1943 ind i en større historisk sammenhæng.

Forfatteren, der er historiker og journalist, har skrevet flere bøger, blandt andet om jøder i Danmark. Bogen bygger på samtaler med hans forældre, deres dagbøger og interviews med overlevende jøder, og forfatteren mestrer til fulde kunsten at fortælle den lille historie i den store historie.

Han centrerer sin beretning omkring faderens dramatiske flugtforsøg sammen med ni andre jøder, her iblandt en baby. Forsøget endte med, at båden kæntrede, og tre mennesker druknede. Beretningen inkluderer andre jødiske skæbner i de hektiske uger i oktober og giver et levende indtryk af, hvordan forløbet var. Man mærker, at det er forfatteren magtpåliggende at få så meget hold på den enkeltes livshistorie som muligt, og de små brudstykker af skæbnefortællinger er vedkommende og engagerende.

Det personlige knyttes på bedste vis sammen med det historiske aspekt. Nogle af de aspekter, Blüdnikow tager op, er de fattige, jødiske immigranter fra Østeuropa, der i begyndelsen af det 20. århundrede kom til Danmark og skabte sig en tilværelse her, jødernes forhold under besættelsen indtil den meget afdæmpede jødeforfølgelse i ’43, forholdene i Sverige og hjemkomsten til Danmark og de psykiske mén, mange kom til at lide under, fordi tendensen var at feje de voldsomme oplevelser ind under gulvtæppet.

De danske jøders mirakuløse redning i 1943 er beskrevet flere steder, og historien om den er blevet en del af den nationale selvforståelse. Hvordan kunne det gå til, at netop jøderne i Danmark slap så billigt modsat jøderne i det meste af Europa? Var danskerne virkelig så heltemodige? Kan vi i virkeligheden takke Werner Best og hans underordnede Duckwitz for, at danske jøder slap så let? Der er megen mystik omkring årsagerne til jødeaktionen og redningen af de danske jøder. Vurderingerne er baseret på spredte kilder og gætværk, og de tyske aktørers udsagn efter krigen er næppe troværdige. Der er netop i år udkommet to bøger om Best og Duckwitz skrevet af Niels-Birger Danielsen og Hans Kirchhoff, og Blüdnikow er kritisk over for deres og flere andre forskeres historieopfattelse.

Bogen er et velskrevet og letlæst bidrag til litteraturen om emnet set ud fra en jødisk synsvinkel, men alligevel nuanceret. Jeg tror, den vil kunne interessere mange læsere.