Bog

Liv - den fantastiske historie om evolution

Af (
2018
)

Anmeldelse

Liv - Den fantastiske historie om evolution

En rigt illustreret, børnevenlig og fængende introduktion til evolutionsteorien, der giver enkle svar på flere typiske spørgsmål.

Sproget er klart og kortfattet, og evolutionen forklares så enkelt, at det ville være optimalt med en voksen medlæser til at uddybe teksten visse steder. Det betyder også, at børn helt ned til seks år vil kunne være med. De mange illustrationer bidrager til forståelsen af den gådefulde evolution. Ikke mindst midteropslaget, der kan foldes ud, og som illustrerer livets træ, giver børnene et godt indtryk af livets utrolige mangfoldighed.

Bogen starter med Big Bang og universets begyndelse og tager os med på en hurtig og svimlende rejse gennem milliarder af år, hvor vi følger livets udvikling fra de første primitive, encellede organismer i urhavet over de nu uddøde kæmpestore dyr til mennesket, som det ser ud i dag. Det komplicerede stof forenkles, så det bliver forståeligt for børn, og deres nysgerrighed stimuleres i takt med, at de får svar på flere af de almindeligste spørgsmål, som ”hvem er jeg?” og ”hvor kommer jeg fra?”. Det forunderlige er, at livet hele tiden udvikler sig, og det kan nok give stof til eftertanke.Det er langt fra alt, der kan forklares, men bogen kan give anledning til en frugtbar dialog med den voksne medlæser/oplæser.

En vigtig pointe i bogen er, at alt liv er forbundet, og derved tilføjes et etisk aspekt. Det forklares helt i øjenhøjde med barnet, der sikkert bliver overrasket over at få at vide, at det ikke bare er i familie med alle mennesker på jorden, men også med egeblade og søpølser, med rotter og kakerlakker og med elefanter og pandaer. Planter, dyr og mennesker er altså i familie med hinanden, og derfor skal vi passe godt på hinanden og på vores klode. Det er da en forklaring, selv børn i de små klasser kan forstå.

Bogdetaljer

Forlag
Høst
Faustnummer
54955499
ISBN
9788763856720
Antal sider
45

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer