Kærlighed i indkøbskurven

Dårlige klicheer præger denne sødsupperoman om hvad der sker, når drømmeprinsen viser sig at være en slatten frø. Anbefales ugebladslæsere med hang til skæbnefortællinger.

Da den modne Maria møder drømmemanden Tue via sin datingprofil på Love.dk, tror hun, at hun har skudt papegøjen, og at lykken er gjort. Tue er bosiddende i Frankrig, arbejder som professor på Sorbonne og ser hamrende lækker ud. De beslutter, at han skal komme to uger til Danmark og bo hos Maria og hendes 16-årige tvillingedøtre. Alt tegner da også rosenrødt de første dage, Tue er på besøg - kærligheden og passionen blomstrer, på trods af døtrenes mishag med forholdet. Snart begynder Tue dog at vise en ubehagelig, egoistisk og omklamrende side af sig selv.

Kulminationen opstår, da Maria finder ud, af at Tue ikke bare er en dum skiderik, han er også transvestit. Herfra går det stærkt - for hvad nu hvis man forsøger at smide sin internetdate ud, men han ikke vil gå? Og han tilmed fortsætter med at bruge dit tøj i stor stil? Og slet ikke forstår et vink med en vognstang om at forlade matriklen?

Som Maria selv udtrykker det, så er skuffelsen stor, når man kysser drømmeprinsen, og han derefter forvandler sig til en slatten frø.

Med risiko for at lyde højlitterær minder denne fortælling mig om de historier, man kan mæske sig i i ’Ude & Hjemme’ eller ’Familiejournalen’. Dermed ikke sagt, at den ikke har læsere, for det er jeg ret sikker på, den har. Der er rigtig mange kvinder, der godt kan lide skæbnefortællingerne fra ugebladene, og i ’Kærlighed i indkøbskurven’ er jeg sikker på, at de vil blive fint underholdt af Marias overraskende eskapader.

Men, men – der er altså for mange tomme karakterer, dårlige klichéer og urealistiske begivenheder til, at jeg kan kalde romanen for ret meget andet end en ordentlig gang ugeblads-sødsuppeskæbne. Ikke lige min kop te, men nu er jeg også mere en kaffedrikker, så fair nok!