Bog

I en anden verden

Af (
2000
)

Anmeldelse

I en anden verden af Richard Bach

Richard Bach er uden tvivl kendt som forfatteren bag den zen-buddistiske sen-klassiker 'Jonathan Livingston Havmåge' - hvis man altså kan huske, at det var ham der skrev den. Bogen (og filmen) og figuren er fortjent gået ind i fleste dannede menneskers anegalleri. Derfor er denne (lige så lille) roman også interessant, fordi Richard Bach her gør det man (i en de mange mulige læsninger) mente han gjorde per stedfortræder (mågen) i 'Jonathan Livingston Havmåge'.

Romanens hovedperson hedder Richard Bach. Han bruger sin tid på at filosofere (over at) flyve sin Piper Club og stirre ind i pejsen om aftenen. Vi får en mængde dejlige luftbilleder og sansinger af den gavmilde og vennesæle jegfortæller. Og så får vi - som i Jonathan Livingston Havmvåge - en overraskende kontant og konkret tilgang til flyvningen: Stivere, wires, lærred, motorolie, luftstrømme og hastigheder er mindst lige så afgørende en del af flyvningen som udsigten til eller det begrebsligt svimle faktum at befinde sig mellem himmel og jord.

Ikke overraskende er romanens plot også centreret i det konkrete. Richard Bach møder en akut udfordring i konstruktionen af flyets dør, hvis øverste del han gerne vil have til at kunne stå åben under flyvning (man skal se det for sig: døren er todelt, og den øverste del kan lukkes op horisontalt … som på en 2CV). Han spekulerer som en gal for at finde en holdbar og sikker løsning. Den dukker op, på samme vis som en lang række romantiske tænkere blev inspireret, ud af ingenting, alting og søvnens hav. 

Romanens emne er denne tanke-proces. Richard Bach er interesseret i, hvordan man 'får' ideer. Og sprogets metaforik afslører jo også en opfattelse af ideer som noget der kommer til een. Hvorfra kommer da disse ideer, spørger Richard Bach.

Det viser sig de kommer fra en parallelverden, som i disse Murakami-1Q84-tider intet mangler i så henseende. I denne (konkrete) parallelverden arbejder man på 'Saunders-Vixen Aircraft Company Ltd.' anno 1923 (m.fl.) på at løse alle piloters problemer til at alle tider. Bach ender der, da hans flyvemaskine har DNA i den tid. Ideer - tanker - som man tænker eller får findes så at sige altid allerede, i romanen illustreret med dette konkrete sted og dets konkrete mennesker - heriblandt den dejlige miss Laura Bristol, som vi forelsker os i, der er Richards Bachs personlige budbringer.

Her skal ikke udfoldes mere om eller hvordan dette sted fungerer eller findes, det skal læses. Det afgørende er at vi altså oplever, hvad det var Jonathan Livingston Havmåge kunne, hvis det skal omsættes 1:1 måge menneske. Og man forstår, hvad Richard Bach tror man menneskeligt set er i stand til at kunne, ved tankens kraft. Man behøver ikke tage tidsrejserne bogstaveligt, selvom handlingen gør. Tiden er den flod vi sænker vort massive legeme i, den rummer ikke ideer om fx vandski eller sejlbåde. Bachs fortjeneste er at komme gennem floden ind i himlen.

Første sætning: Det  var døren, der var det store problem.

Originaltitel 'Out of My Mind' Oversat af Erik Egholm. 99 sider, Lindhardt & Ringhof 2001

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
22945718
ISBN
9788759513019
Antal sider
98

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer