Hun står i nordenvind

Bogdebut om kvindeliv og nordisk identitet forener noveller, lyrik og billedkunst. Et anslag til en række gode fortællinger, der dog ikke alle opfylder potentialet.

Nina Kreutzmann Jørgensen er en af Grønlands mest anerkendte sangerinder. Og netop det, at hun er sangerinde, har også indvirket på tilblivelsen af hendes første bog, hvor hun noget atypisk, har benyttet sig af co-writers til nogle af digtene. For størstedelen af digtenes vedkommende er det svært at gennemskue relevansen i sammenhæng med bogen. Derimod fungerer illustrationerne godt, som et smukt supplement til novellernes univers.

Novellerne dykker ned i hverdagslivet, som det ser ud i Grønland, Island, Færøerne og Danmark. Fortællingerne kredser om kvinder, der på en eller anden måde oplever udfordringer i deres tilværelse. Det kan være alt fra den uforløste flirt til forældres omklamrende hænder og ikke at blive forstået eller forstå sine nærmeste. Samtidig er det også, i nogle tilfælde, en beskrivelse af naturen, og hvordan mennesket påvirkes af den.

Især novellerne om ’Ella’, ’Gudska’ og ’Lulu’ har interessante momenter, hvor teksten arbejder sig ind under den maske, de forskellige kvinder har påtaget sig eller fået påsat. Novellen om ’Ella’ bevæger sig ind i smertepunktet; at være et moderne menneske. Hovedpersonen skaber en perfekt opstillet aften med veninderne, som hun ikke selv formår at deltage i. Hun giver ikke noget af sig selv, men tager heller ikke imod noget fra andre. Hun dømmer i stilhed. Slutningen fremviser på fin vis, hvilket paradoks mange moderne mennesker lever i, når de fremstiller deres liv på de sociale medier – at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem virkeligheden og fotografiet eller statussen.

Som det er tilfældet med novellen ’Ella’, er novellesamlingen fyldt med en række gode ideer, især når fortællingen fremstiller de psykologiske paradokser, kvinderne befinder sig i. Sproget er nogenlunde stilsikkert, selvom fortælleren til tider er lidt for tydelig eller pludselig påvirket af personernes følelsesliv.

Der er en række gode formuleringer i novellerne for eksempel: ”Fra de nypudsede vinduer vælter vandfald af sollys ind i stuen. De sidste små støvfnug danser i takt til Ellas hurtige skridt …” som det lyder i indledningen til ’Ella’. Eller i den mest velkomponerede novelle ’Gudska, hvor det lyder: ”Hun slikkede snottet væk fra læberne og tørrede næsen i ærmet. Hun lugtede alt nu. Kloren, råddenskaben, de vilde lyngblomster, det fugtige græs og den varme luft. Hun hørte alt. Småfluernes desperate, monotone summen, vindens lette hvisken og åndedrættet, der havde svært ved at give sig selv plads.”

Begge eksempler viser, hvordan novellerne bevæger sig i detaljen, der langsomt foldes ud og bliver til en god fortælling og fremviser et sikkert sprog. De bedste noveller er en fornøjelse at læse. Men nogle fortællinger bliver dog ikke foldet ud, men sidder fast i detaljen, og de virker derfor flade i deres fremstilling af kvindernes problemer. Desuden, for at vende tilbage til digtene, er det svært at se deres relevans i sammenhængen. Bogen ville fremtræde mere harmonisk uden.