Himmel og helvede

Med sit blik på mennesket åbner 'Himmel og helvede' op for flertydigheden frem for entydigheden, og der bliver insisteret på forandringen som en menneskelig mulighed.

Kirsten Thorup debuterede i 1967 med digtsamlingen 'Indeni – udenfor', og med den titel anslog hun fra start af grundproblematikken i det samlede forfatterskab, nemlig en eksistentiel problematik omkring det at være udenfor et menneskeligt fællesskab. Jeg'et befinder sig ofte i en konstant udenfor-position i forhold til den etablerede verden i Thorups tekster.

'Himmel og helvede' udkommer i 1982 i to bind, og indskriver sig i en serie, bestående af fire bøger, nemlig: 'Lille Jonna' (1977), 'Den lange sommer' (1979), og 'Den yderste grænse' (1987), men den lader sig også læse som et selvberoende værk. Værket kan overordnet anskues som en problematisering af de traditionelle modsætninger, vi i reglen opererer med: barn versus voksen, væren versus ikke-væren og drøm versus virkelighed. Kontrasten som et grundvilkår manifesterer sig allerede i værkets første sætninger, hvor vi finder hovedpersonen på hendes adresse, klemt inde mellem fint og lurvet: "Indgangen fra Vesterbrogade til Westend var en smal port mellem en elegant møbelforretning og en lille snusket aviskiosk… Vesterbrogade 69".

Romanen igennem peger disse nøjagtige stedangivelser i øvrigt på et realistisk, genkendeligt, måske lidt gråt erfaringsrum, som handlingen udspiller sig i, men teksten viser også, hvordan det enkelte menneske inderst inde bærer på glemte glæder og kræfter, der vokser frem og giver hverdagen farve og en næsten mytologisk status. Der ligger immanent i teksten en tro på forandringens kraft og menneskets muligheder i en verden, som er i konstant forvandling.

Thorup skildrer minutiøst individets afmægtighed og utilpassethed i forhold til omverdenen, men også bruddet og overskridelsen heraf. Klinikassistenten Frk. Andersen, som romanen indledningsvis knytter perspektivet til, er et eksempel på en kvinde, som efter at have levet tilbagetrukket i en mangel-tilstand, ulykkeligt forelsket og i skyggen af en mand, pludselig arver hans penge og finder nyt liv og sit ubrugte potentiale frem. Hun legemliggør miraklet, drømmen om at blive en anden. I tekstens udgang driver hun et bordel. Hendes videre udvikling finder vi beskrevet i 'Den yderste grænse'.

Episk set drejer 'Himmel og helvede' sig om at komme under vejr med sig selv og at komme overens med sin historie, som for eksempel i hovedpersonen Marias tilfælde, hvor hun på et tidspunkt er helt ned at vende: "Hun trak sig ind i sig selv……Hun befandt sig i en tilstand af ikke-eksistens". Hendes projekt går herefter ud på at løsrive sig fra forældrene. I denne bestræbelse søger hun tryghed i et ufuldbyrdet forhold til Jonni, som bærer på en hemmelighed, nemlig homoseksualiteten, der ikke kommer i tale, men er indeholdt i den hemmelige skrift, dagbogen, der er en del af romanen.

Som genre fremstår værket som en hybrid, dvs. en blandingsform, som har elementer af udviklingsromanen, den socialrealistiske roman, kollektivromanen, det moderne eventyr og dagbogen. Med sit blik på mennesket åbner 'Himmel og helvede' op for flertydigheden frem for entydigheden, og der bliver insisteret på forandringen som en menneskelig mulighed.

Kilder, links og centrale værker