Bog

Ganske vist - glædelig jul

Af (
2019
)

Anmeldelse

Ganske vist - glædelig jul af Lars Jakobsen

15 dec.19

Årets julehæfte beskriver en hønsefamilies hverdag op til jul og fungerer glimrende som hyggelæsning for både børn og voksne.

I det fine tegneseriehæfte ’Glædelig jul’ lægger hønsene æg, mens de lægger også op til at finde svar på de mange spørgsmål og problematikker, der opstår i løber af en almindelig dag. Der er 24 tegneseriestriber, samtt udklip og sjov for de yngste.

Hønsene er søde og viser hverdagen med dens store og små udfordringer, ganske som i en almindelig dansk familie. Hønsenes største fjende er selvfølgelig ræven, der hele tiden finder på nye fantasifulde udklædninger i håbet om at snuppe en høne. Men hønsene forbarmer sig over ræven, der altid sidder ude i sneen, så til jul får den en fjerdunspude, og den er henrykt. Det bliver den også over de pebernødder, som hønsene pakker ind og sender over hegnet.

I striberne genkender vi de genvordigheder, der hører med, når man vil bage julesmåkager og hele herligheden flyder sammen, så man i stedet får en stor og hård julekage. Alt det hører med til julens mange forberedelser, også i en hønsefamilie.

Lars Jakobsen er dansk tegneserieskaber og står bag bl.a. ’Ganske vist’ og ’Mortensens mondæne meritter’. Sidstnævnte er tegneserien om tidsagenten Mortensen, og den blev Lars Jakobsens debut som serietegner. Han lavede også hønseserien med navnet ’Ganske vist’, som med det samme blev købt af Jyllands-Posten. 

Bogdetaljer

Secondary title
Ganske vist julehæfte
Forlag
Fabel
ISBN
978-87-91419-75-1
Antal sider
24

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer