Bog

Fugleskræmslet

Af (
2011
)

Anmeldelse

Fugleskræmslet af Michael Connelly

10 okt.11

Spændende og genresikkert gensyn med en af Michael Connellys tidligere protagonister, journalisten Jack McEvoy.

 I ’Fugleskræmslet’ efterforsker Jack McEvoy et tilfældigt mord og opdager en hidtil uset sammenhæng til andre mord. Dermed kan en ny journalistisk jagt på en seriemorder tage sin begyndelse

McEvoy blev introduceret for danske læsere i ’De parallelle mord’, hvor han førte an i en hæsblæsende jagt på en seriemorder. Han har desuden haft et par korte gæsteoptrædener i Michael Connellys Harry Bosch-serie.

Arbejdsbetingelserne for Jack McEvoy er dog langt fra lette, da han grundet finansiel krise og dermed nedskæringer fyres efter mange års ansættelse. Hans to ugers opsigelsesfrist bliver et kapløb med tiden. Den dybdegående journalistiske efterforskning af en 16-årig narkopushers mord på en ung pige fører McEvoy via internettet til Las Vegas, hvor et tilsvarende mord er begået. Seriemorderen, som McEvoy er på sporet af, er dog hele tiden et stort skridt foran, hvilket giver anledning til at FBI-agenten Rachel Walling, ligeledes en gammel kending fra ’De parallelle mord’ og andre Connelly-bøger bringes på banen.

Michael Connelly er primært kendt for sine kriminalromaner om den californiske politimand Harry Bosch, samt for sin effektive produktion og udgivelsesfrekvens af kriminalromaner. ’Fugleskræmslet’ er endnu en af en lang række godt skrevne og sikkert plottede krimier, som holder et højt underholdningsniveau.  Såvel nye som gamle læsere kan udmærket give sig i kast med Michael Connelly’s ’Fugleskræmslet’.

Bogdetaljer

Forlag
Klim
Oversætter
Søren K. Barsøe
Faustnummer
28877269
Graphic
Joyce Grosswiler
ISBN
9788779558823
Antal sider
377

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer