Frygten er nøglen

Familien Abildgård har en helt speciel og grum historie, som strækker sig over flere generationer. Her løses gåden.

Historien tage sin begyndelse i 1910, da lægen Søren Abildgaard går ind til guldsmeden for at hente en gave til sin kone, Anne. I bagbutikken finder han guldsmeden liggende død på gulvet, og han skynder sig at forlade butikken, men anklages senere for mordet. Han bliver idømt en lang straf, selvom der er sået tvivl om hans skyld.

100 år senere begynder hans oldebarn at grave i sagen, som tager mange uventede drejninger, inden sagen står klar. Netop fordi så mange forsøger at undgå sagens opklaring.

Romanen er meget velskrevet, og det er en god historie, Jørgensen har lavet. Tiden springer mellem nutid og fortid, og jeg er imponeret over, at det lykkes for forfatteren at få samlet alle trådene til sidst. For der er rigtig mange ender og personer, som har andel i historien. Hvor jeg ofte har syntes, at det har virket forstyrrende må jeg sige at her er der ikke en eneste gang, hvor jeg tænkte, ”Kom nu videre”, selvom tingene var lidt omstændeligt forklaret.

Søren Abildgård, oldefaderen, er den, vi hører mindst om. Til gengæld er det især Michael, som er sidste skud på stammen, der følges tæt gennem det meste af romanen. Vi får god indsigt i hans tanker og følelser omkring hele sagen, og det er helt klart også her, forfatterens sympati ligger.

Som før nævnt foregår romanen på forskellige tidspunkter, hvilket også understreges af, at det, som foregår i ældre tid, er skrevet med brug af dobbelt a og alle navneord skrives med stort. Det er en finesse, som gør det nemmere at forholde sig til, hvor vi er henne tidsmæssigt i historien, som jo strækker sig over mange år.

Ros herfra og fire stjerner for den gode underholdning.