Frihed til fællesskab

Forfriskende politisk debatbog, hvor de to forfattere ud fra en socialdemokratisk synsvinkel gør op med 00’erne og fremsætter politiske visioner for fremtiden.

Bogen, der har undertitlen ’Vejen til mere demokrati’, er skrevet af to socialdemokratiske politikere: Viceborgmester i Lyngby-Taarbæk kommune Simon Pihl Sørensen og folketingsmedlem Rasmus Prehn. De to forfattere gennemgår først ganske kort i punktnedslag kommunedemokratiet historie set med socialdemokratiske briller. Derefter kommer de med deres egne ti pejlemærker for fremtiden.

Den ultrakorte historiske gennemgang er ganske spændende og tankevækkende læsning, for uanset hvor man står politisk i dagens Danmark, er det uomtvisteligt, at velfærdsstaten er bygget af socialdemokraterne. Forfatterne ser på tre såkaldte pionerkommuner: Nakskov, Esbjerg og København, som lang tid før resten af Danmark indførte sociale velfærdsydelser for de mindrebemidlede. Og selv om mange af tiltagene med større eller mindre held blev forsøgt bremset af højre- og liberale politikere, opfatter vi dem i dag som selvfølgelige i velfærdsstaten.

For mig var det ganske tankevækkende at læse, at man for eksempel i Nakskov indførte kommunal tandpleje allerede i 1914, mens den stadig ikke var indført i den lille sognekommune Arninge blot fem kilometer fra Nakskov, da jeg gik i skole i 1960’erne.

Før forfatterne når frem til deres egne visioner, ser de på de to store reformer - kommunalreformen i 1970 og strukturreformen i 2007, ligesom de kaster et kritisk blik på velfærdsstaten, som de synes, den ser ud op til valgene til kommuner og regioner i november 2013. Forfatterne langer ud efter ti års borgerligt styre i 00’erne med indførelsen af blandt andet fritvalgsordningen og behandlingsgarantien. De er dog også bekymrede for den liberalistiske ånd, der langt ind i de rødes rækker vil gøre op med de svages såkaldte krævementalitet.

Forfatterne tager afsæt i Hal Kochs demokratiopfattelse. For Hal Koch var demokrati en livsform og en samtaleform, der handlede om anerkendelse af andres forskelligheder og holdninger. Altså demokrati som andet og mere end en styreform. De ti visioner eller pejlemærkerne, som forfatterne fremlægger, vil man være enig eller uenig i alt efter politisk ståsted. Flere gange nikkede jeg et stort JA, når jeg kunne genkende ting fra min egen verden, som jeg synes skulle være anderledes, andre gange tænkte jeg: Nej, det er altså for langt ude.

Jeg synes, det er fint og forfriskende med nogle politiske visioner. Bogen er velskrevet, og den er formidlet på en måde, så alle kan læse den uden at kende noget særligt til socialdemokratiet eller kommunaltekniske begreber i forvejen.