Fremtiden

Forskere fra Aarhus Universitet bidrager ud fra deres forskellige, fagspecifikke synsvinkler til denne antologi med deres bud på, hvordan den nære fremtid kunne tænkes at blive.

Der er tale om fremtidsvisioner frem til år 2050. Fremtidsforskning er naturligvis ikke nogen eksakt videnskab. Man kan ikke vide med sikkerhed, hvordan fremtiden vil forme sig, men man kan forsøge med kvalificerede fremskrivninger af tendenser i nutiden som vækst, globalisering, klimaforandringer m.m.

Både naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne er repræsenteret i antologien. Naturvidenskaben, der i høj grad bygger på lovmæssige sammenhænge, har lettere ved at se ud i fremtiden end de ”bløde”, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, hvor mange jokere er på spil i form af mennesker og kombinationen af alle deres uforudsigelige handlinger.

De naturvidenskabelige bidrag beskæftiger sig blandt andet med, hvordan mennesket vil udvikle sig i fremtiden biologisk og kulturelt. Der forudses en afmatning af den naturvidenskabelige grundforskning efter den eksplosive udvikling i det 20. århundrede til fordel for en øget anvendt forskning. Matematikken vil i fremtiden være præget af en stigende grad af anvendelse af computere til matematisk forskning, hvor man må acceptere ufuldstændige beviser. Inden for lægevidenskaben er udviklingen gået stærkt og forventes at accelerere. Ny teknologi giver store muligheder i sygdomsbehandlingen, men rejser mange etiske spørgsmål. Øget globalisering med stigende vækst og overbefolkning er fremtidsscenarier, der truer jordens økologiske balance. Effektiviseringen i landbruget vil fortsætte men med højteknologiske løsninger på miljø- og klimaproblemer.

Samfundsvidenskaberne  bidrager blandt andet med en økonomisk forudsigelse af en fortsat stigning i den økonomiske vækst med en omfordeling af rigdommene og en øget politisk spænding. Der er også en risikoanalyse af fremtidige krige. I lyset af den stigende globalisering forventes det, at kulturerne vil blandes og tilpasse sig lokale forhold, og hvis det skal gå gnidningsfrit, kræver det fælles retningslinjer for global adfærd.

De humanistiske fag indleder med nogle betragtninger om muligheden af at sige noget filosofisk om fremtiden. På det åndelige område forudses et paradigmeskift til en stigende, religiøs pluralisme. At fremtiden er mere fantasi og vision end sikre forudsigelser, er noget skønlitteraturen benytter sig af. Specielt science fiction-genren, der tager økologiske spørgsmål op og ser på, hvad klima- og ressourcekriserne vil betyde for fremtiden.

Der er masser af eksempler i historien på fremtidsforudsigelser, der har ramt helt ved siden af, men det forhindrer os ikke i at interessere os for fremtiden. Mange af antologiens fremtidsscenarier peger på påtrængende problemer, og da fremtiden ikke er sket endnu, har vi stadig muligheden for at prøve at løse dem.