Bog

Fantombillede

Af (
2014
)

Anmeldelse

Fantombillede

15 jun.16

Jeget er ikke gemt væk eller skjult i disse digte, men tværtimod fuldt udfoldet med lys og mørke tvivl og undren samt en fin og elegant (selv)ironi, der sprænger digtes rammer og får mig til at le for derefter at undrer mig over min egen latter. Ned gennem de forskellige eksistentielle temaer, som digtene kredser om, springer latteren og tvivlen frem som to brødre, der står foran hinanden og ser hinanden i øjnene.

Særlig ensomhedsdigtet og de digte, der kredser om universet Gud tro og kærlighed, er slående som unikke tekststykker, der både sætter min egen erfaring med ensomhed i perspektiv og giver mig en indsigt i ensomhedens mangfoldighed og hvordan den kan folde sig forskelligt ud afhængig af perspektiv og livssyn. De filosofiske digte der kreder om universet Gud og kærligheden er spækket med ironi og det er svært ikke at grine sammen med de enkelte digte og med digteren selv.

Fantombillede er en let og elegant digtsamling, der både tager tunge eksistentielle og nutidige samfundsproblematikker op og svinger disse op i en dans med digterjeget, der gennem værket udfordrer sig selv sit livssyn og som fra start til slut ikke er bange for at kaste med mudder ej heller selv at vaske sit eget ansigt i mudder.

Kan varmt anbefale denne digtsamling for både garvede og nye lyriklæsere. De er ikke svære eller tunge og for nye lyriklæsere vil den være en fantastisk god indføring i digtets betydning og måden hvorpå digtet kan forandre ens syn på verden.

Mvh.

Laila.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
51346556
Graphic
Sven Rainer Johansen
ISBN
9788702166392
Antal sider
152

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer