En nat i Grønland

Dyster roman om elleve selvmord en nat i en lille by i Østgrønland skrevet i et flot lyrisk sprog, der giver et stærkt foruroligende indtryk af nogle barske livsvilkår.

Anna Kim er født i Sydkorea men opvokset i Tyskland og i dag bosat i Wien. ’En nat i Grønland’ er hendes tredje roman, og når netop denne er valgt til dansk oversættelse med støtte af det østrigske kulturministerium, er grunden nok, at den grønlandske natur og kultur spiller hovedrollen. Hendes interesse for at skrive romanen skyldes en virkelig begivenhed i 2008, som hun læste om i en avisartikel lige før hendes rejse til Grønland.

I romanen optræder mange personer, mange flere end de seksten, der står på listen foran i bogen. Under læsningen sad jeg hele tiden med en finger inde på personlisten, men det er ikke let at få rede på personernes relationer. Det snyder også, at tiden tilsyneladende er meget stram med en opdeling af bogen i fem afsnit – et for hver time af de fem, hvor de elleve selvmord sker. Men der refereres også til andre episoder, som ikke foregår den nat men en anden nat. Som romanen skrider frem, kommer der flere tilbageblik på personernes tidligere liv, blandt andet i København.

Romanens styrke er sproget, der løfter personernes skæbner, så de er til at bære. I et interview udtaler Anna Kim, at for at få glæde af romanen skal læseren investere tid og intellekt, og det synes jeg også er nødvendigt. Til gengæld giver romanen en oplevelse af en fremmed kultur, landskab og kulde, fattigdom og ensomhed i en fiktiv grønlandsk by.
”Amarâk ligger ved verdens ende, den er et sort hul: En by, der opsluger én selv og det sted, man befinder sig; den foregiver ikke at være en by, men mere indgangen til en by, man ikke kan forlade igen, når man først er trådt derind, for der er ingen udgang”.

Romanen registrerer mere, end den kommer med forklaringer. Det virker stærkt på mig, og jeg kan slet ikke slippe en episode, hvor to 17-årige begår selvmord sammen, og den enes forældre er så sanseløst berusede, at det ikke er muligt at fortælle dem om sønnens selvmord.

Kærligheden spiller en stor rolle. ”Den løsner isolationen og indelukketheden op, gør afstanden til horisonten mindre og glatter himlen ud”, men den er også skæbnesvanger - og elleve vælger selvmord som udvej.