Bog

Dragen, sangeren, helten

Af (
2012
)

Anmeldelse

Dragen, sangeren, helten af Jens Østergaard

Hvad har sagnet om Dobrynja og Dragen at gøre med mordet på en ung mand i Københavns nordvestkvarter, og det efterfølgende overfald på to betjente på et af byens hospitaler? Og hvad betyder ordet zmej, som den mishandlede pige hvisker, før hun igen forsvinder? 

Det forsøger efterforsker Thomas Nyland fra afdelingen for Personfarlig Kriminalitet at opklare, men hvert svar bringer blot nye spørgsmål. 

Jens Østergaard, der har en baggrund som kulturjournalist, debuterer med denne velskrevne og spændende krimi, som kobler århundred gammel slavisk folketro sammen med flere brutale mord begået i nutidens København.

Østergaard skriver flydende og letlæst i korte kapitler, og ind i mellem med indskudte tanker fra gerningsmanden som man hurtigt opdager ikke er helt almindelig. Samtidig får Østergaard også puttet spændende detaljer ind i plottet, som viser en omfattende research, og han henviser da også til sin hjemmeside for henvisninger til gode bøger om slavisk folketro. 

Plottet er godt tænkt, personerne virker sympatiske og troværdige, og spændingskurven er generelt høj hele vejen igennem. Jeg kan sagtens forestille mig, at det ikke bliver det sidste, vi kommer til at høre til Thomas Nyland og den menneskesky forsker Natalja Rudova. 

Der udkommer mange krimier hvert år, og ikke alle er lige gode. ”Dragen, sangeren, helten” hører dog klart til i den bedre ende, og jeg kan kun anbefale, at man giver denne spændende danske debutant en chancen, og selv bliver underholdt imens.

Bogdetaljer

Forlag
EC Edition
Faustnummer
29231761
ISBN
9788791392597
Antal sider
234

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer