Bog

Døden i forklædning

Af (
2004
)

Anmeldelse

Døden i forklædning af Caroline Graham

29 jun.04
Skribent

Lån bogen på

Under en seance i det religiøse kollektiv "Den Gyldne Vejrhests Loge", myrdes mesteren, der er kollektivets leder. Og så går kriminalkommisær Barnaby i gang med efterforskningen

Denne kriminalroman i serien om kriminalkommissær Barnaby ( også kendt fra TV) foregår endnu engang i den engelsk provins, men denne gang i et eksotisk miljø – i det religiøse (new age) kollektiv ”Den Gyldne Vejrhests Loge”.

En mand falder ned af en trappe i kollektivet. Der foregår et ligsyn, men kendelsen lyder på hændeligt uheld; han faldt og var beruset. Kollektivet er under ledelse af Mesteren – vi præsenteres for kollektivet og dets forskelligartede beboere – en broget skare. Der foregår flere mystiske ting. Men først et godt stykke inde i bogen tager handlingen fart, da Mesteren under en seance myrdes med en kniv begravet i brystet. Han peger, inden han dør. Udpeger han nogen?

Politiet tilkaldes, og kriminalkommissær Barnaby dukker op sammen med sin øretæveindbydende assistent, kriminalassistent Troy. Barnaby starter sin efterforskning med at afhøre kollektivets beboere; men afhøringen hindres i nogen grad af, at nogle af kollektivets beboere mener, at Mesteren er gået hinsides ved guddommelig indgriben!

Efterforskningen viser, at der er tråde tilbage til den først dræbte – det var ikke et hændeligt uheld. Der indtræffer andre begivenheder og ikke alle er, hvad de giver sig ud for- heller ikke Mesteren. Sagen optrævles efterhånden ved grundigt politiarbejde, og Barnaby kan afslutte det hele ved en for engelske krimier traditionel konfrontation med alle kollektivets medlemmer, hvor han afslører sagens rette sammenhæng og udpeger morderen.

”Døden i forklædning” er en god gammeldags kriminalroman fra det landlige England. Denne gang dog i et specielt miljø, som man får en satirisk, humoristisk, underholdende skildring af: det religiøse kollektiv og dets vildfare sjæle. Oversættelsen er ikke helt vellykket. Men ”Døden i forklædning” kan anbefales som en traditionel kriminalroman, der er ganske ”ublodig”.

Oversat af Edmondt Jensen. Bogfabrikken, 2004. 302 sider. Kr 345,-

Bogdetaljer

Secondary title
Barnaby
Forlag
Bogfabrikken
Faustnummer
25058364
ISBN
9788772976020
Antal sider
302

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer