Bog

Dewey : Bibliotekskatten, der ændrede verden

Af (
2009
)

Anmeldelse

Dewey

Skribent
05 okt.09

Selv om jeg faktisk ikke skriver redaktionelle anbefalinger til Litteratursiden mere, fik jeg alligevel tilsendt et gratis anbefaler-eksemplar af en bog med titel: "Dewey: Bibliotekskatten, der ændrede verden" skrevet af Vicki Myron.

Det er en slags biografi, som handler om en bibliotekar ved navn Vicki Myron, en kat ved navn Dewey Readmore Books og en by ved navn Spencer i staten Iowa i USA.

En iskold januarmorgen i den lille by Spencer i Iowa finder bibliotekslederen Vicki en forfrossen 8 uger gammel kattekilling i bibliotekets afleveringskasse. Det er begyndelsen på et næsten 20 år langt liv som bibliotekskat.

Vicki Myron fortæller historien om hvordan Dewey med charme og en medfødt, næsten menneskelig indfølingsevne og empati får det bedste frem i alle de mennesker der besøger biblioteket. I bogen findes en 8 punkts jobbeskrivelse for Dewey, og 3 af de vigtigste punkter i Deweys arbejdsbeskrivelse er at Dewey skal:

  • Reducere stress hos alle mennesker, der er opmærksomme på ham.
  • Sidde ved fordøren hver morgen og hilse på folk, når de kommer ind.
  • Give ansatte og besøgende anledning til at grine.

Dewey er blevet verdensberømt, og hans historie er levet fortalt over hele verden. Dewey har en Facebook-profil, hvor antallet af fans i øjeblikket er mellem 11 - og 12.000.

Selvfølgelig er der også flere film på YouTube, hvor hele historien fortælles. Se selv: http://www.youtube.com/watch?v=0jGpvvLmwbs

Biografien er en totalt udramatisk og sprogligt ret kedeligt fortalt historie, som sikkert kun kan have interesse for katte-elskende bibliotekarer. Det er så ufatteligt amerikansk og sentimentalt, at jeg ikke er et øjeblik i tvivl om at den kommende filmatisering med Meryl Streep i hovedrollen vil blive en rigtig tude-dame-film.

Men ikke desto mindre er Bogkatten i hvert fald rigtig glad for at have fået bogen foræret. Den pynter svært i reolen, for det er vel nok en lækker rød mis med de sødeste brune øjne, der kigger på dig fra forsiden.

Selv om læseoplevelse rent sprogligt og fortælleteknisk føles som at drikke et glas lunken vand, så synes jeg alligevel at det er ret sjovt, at et dansk forlag giver sig i kast med at oversætte og udgive en så "smal" sag. Tak for det BAZAR!

Bogdetaljer

Forlag
Bazar
Oversætter
Bettina Frank Simonsen
Faustnummer
27915531
ISBN
9788776042592
Antal sider
307

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer