Det begyndte med Jomfru Sørensen

En varm og levende beskrivelse af 200 års kvindeliv med udgangspunkt i kvinderne i forfatterens egen slægt. Tankevækkende, engagerende og meget mere end en slægtshistorie.

Lisbeth Smedegaard Andersen er pensioneret præst, og hun har skrevet flere bøger, bl. a. om religiøs kunst. De mange, velvalgte illustrationer i bogen - for en stor del gengivelser af malerier, der tolkes ind i en fin sammenhæng med teksten - viser, at hun også har en kunsthistorisk baggrund.

Bogen har en speciel opbygning. Tolv kapitler følger forfatterens månedlige besøg hos sin gamle mor på plejehjemmet. Besøgene giver hende anledning til at beskrive årstidernes gang med stemningsfulde og sansemættede øjebliksbilleder af naturen og til refleksioner over barndommen, moderens liv og hendes eget liv.

Her imellem er puttet elleve kapitler om slægtens kvinder på moderen og faderens side og den tid, de levede i. Vi bevæger os her fra Holmegaard Glasværk over en fattig jysk egn til det livlige København. Det er kvinder fra vidt forskellige kår - fra ludfattige kvinder med uægte børn til velstillede fruer - men de er på hver deres vis stærke kvinder. Hvor kilderne er sparsomme, bruger forfatteren sin intuition og viden om perioden og beskriver kvindernes liv, som det kunne have formet sig.

Bogen er meget mere end en slægtshistorie. Forfatteren sætter slægtens kvinder ind i en bredere, samfundsmæssig sammenhæng og giver et fint tidsbillede af Danmark i det 19. og 20. århundrede belyst af bl.a. uddrag af breve, romaner og samfundslitteratur.

Det er en tankevækkende og engagerende bog med et indbydende layout. Forfatteren er meget velskrivende, ind imellem poetisk. Hendes bog viser udviklingen i synet på kvinderollen og samfundsdebatten på området. Hun giver et fint og personligt indtryk af kvindeundertrykkelsens karakter, hvad enten kvinden blev holdt i et forgyldt bur eller måtte slås for at forsørge sine børn og sig selv, og af kvindernes kamp for anerkendelse.