De døde ulves sang

Gedigen thriller som - med sin blanding af krimi, storpolitik, spionroman, elitesoldater, jetset-liv i 1970’erne og sex - mest må betegnes som en rigtig manderoman.

I 1978 bliver Skandinaviens bedst sælgende krimiforfatter, Jon A. Lund, myrdet i sit hjem. Jon A. Lund levede det søde liv i sin store Strandvejsvilla, og mange af datidens kendte personer havde gode grunde til at ønske ham død.

Mordet blev dog aldrig opklaret, og 30 år efter beslutter forfatteren Peter David Quist at skrive en bog om det uopklarede mord og den myrdede krimiforfatter. Peter David Quist var faktisk avisbud hos Jon A. Lund på mordtidspunktet, og da et lignende mord nu finder sted i nutiden, rettes politiets søgelys mod Quist.

Det viser sig, at Quist har en fortid som elitesoldat i frømandskorpset, og at han var en af deltagerne i en mislykket militær aktion i Litauen i 1985 midt under den kolde krig.

Forsvarets Efterretningstjeneste blander sig i politiets efterforskning, og spørgsmålet er nu, om mordene har noget at gøre med den gamle koldkrigsepisode, om Quist i virkeligheden står bag begge mord, eller om svaret skal findes i Joan A. Lunds eget liv.

Forfatteren har tydeligvis haft store ambitioner med sin roman, og der er bestemt tale om rimeligt godt håndværk med et ganske udmærket plot. Der er mange rigtig udmærkede beskrivelser i bogen, f.eks. om politikken under Den kolde Krig, om det søde liv i slutningen af 1970’erne med sengekantsfilm og vildt sexliv og en skoleelevs forelskelse i sin lærer.

Bogen falder i fire store afsnit, som egentlig er vidt forskellige med deres tilbageblik til 1970’ernes jetset, en politisk og historisk beskrivelse, en sød pubertetsskildring og en ”almindelig” krimidel, og det hænger ikke altid helt rigtigt sammen. Der fortælles virkelig mange historier meget grundigt undervejs, og da ikke alle har direkte berøring med selve mordene, kommer handlingen til at virke lidt for omstændelig.

Peter David Quist kan vel bedst sammenlignes med svenske Hamilton, og denne lidt forherligende beskrivelse er sine steder ved at være lidt for meget af det gode, og det trækker naturligvis også nedad.

Alt i alt er der dog tale om en ganske hæderlig spændingsroman, som nok mest vil tiltale den mandlige del af befolkningen.