Belgravia

Forfatteren bag Downton Abbey har skabt en ny skøn historie, der stiller skarpt på skandaler, intriger, kærlighed, hemmeligheder og magtkampe i 1800-tallets London.

’Belgravia’ er sådan en bog, det kribler i fingrene efter at komme i gang med. Specielt hvis man, som jeg, er helt væk i Jane Austen og ’Downton Abbey’. Manuskriptforfatteren til ’Downton Abbey’ har her skrevet en atmosfærefyldt roman, der kredser om Londons nybyggede rigmandskvarter Belgravia og de folk, høje som lave, der bevæger sig omkring der. Beskrivelserne og sproget er levende, og man bliver suget ind i en smægtende fortælling om kærlighed, intriger, skandaler og ikke mindst den skæbnesvangre hemmelighed, der er hele historiens omdrejningspunkt. En hemmelighed som ikke alle ønsker frem i lyset.

Historien tager afsæt i en episode ved Hertuginden af Richmonds store bal i Bruxelles i 1815. Det er dagen før Slaget ved Waterloo, et slag hvor flere af ballets unge mænd vil lade livet for fædrelandet. Vi følger den nyrige og opadstræbende familie Trenchard. De kommer fra jævne kår og forsøger at blende ind i de finere kredse blandt gamle ærværdige familier i den såkaldte overklasse. Den yndige datter, Sophia Trenchard, spiller en vægtig rolle i de begivenheder, der hemmeligholdes og først begynder at slå sprækker og få konsekvenser 25 år senere, hvor familien befinder sig i London. Forfatteren giver her ikke kun ordet til herskabet, tjenestefolkene får også deres egen stemme – helt i tråd med ’Downton Abbey’ og ’Herskab og Tjenestefolk’. Desuden træder familien Bellasis frem i rampelyset, de repræsentere det gamle aristokrati og kommer (ufrivilligt) til at knytte bånd med opkomlingene i Trenchard-familien.

Oprindeligt udkom ’Belgravia’ som føljeton på e-bog og lydbog. Her kunne man hver uge få et nyt af de i alt 11 afsnit, der egentlig bare er simple kapitler i en bog – og dog lidt mere. De er udformet i stil med tv-episoder, hvor hvert kapitel bygger op til en form for klimaks og afsluttes med en cliffhanger. I øvrigt en yndet metode hos forfattere som for eksempel Charles Dickens. Det er absolut forventeligt og ønskværdigt, at bogen bliver levendegjort på tv eller som film.