Bog

Atlas over huller i verden

Af (
2003
)

Anmeldelse

Atlas over huller i verden af Ursula Andkjær Olsen

22 mar.04

Et tæppebombardement af en digtsamling; morsom, fantasifuld og vild.

Omslaget på bogen viser et landkort med stednavne, der er centrale temaer i bogen. Bagsiden giver en forklaring på "Huller i bøger".

Der er otte afsnit i bogen under følgende overskrifter: HARMONIA MUNDANA ET DISHARMONIA MUNDANA. GENTAGELSER. SYNDFLODER. HARMONILÆREN. FORBRUGÅDER. SINFONIA for en ny flod. ANDRE SYNDFLODER. MELLEM MUSLINGESKALLER OG GRANKOGLER. Mange temaer kortlægges, og teksterne flyder som en fortsat strøm, der ironiserer og diskuterer.

Genremæssigt er teksterne vidt forskellige. Digtene har mange forskellige former. Ind i mellem er der reflekterende prosatekster og "stemmer" skrevet med kursiv, som angiver en dramatisk form.

Teksterne danner forskellige grafiske mønstre på siderne. Der er en blanding af ordlege, citater, talemåder, reklamer m.m., som er meget morsom, fordi ordene tvistes og skifter betydning, skaber associationer og dynamik. Stilen veksler mellem høj og lav fra nonsensdigte til det overraskende og logiske. Ofte tages der udgangspunkt i en kendt talemåde eller et citat, og med et fantastisk afsæt radbrækkes teksterne med en fabelagtig sproglig fantasi.
bogen kommer således vidt omkring i sin kosmologi, mytologi, filosofi og samfundskritik. Den er både musikalsk, morsom, politisk og derved meget underholdende.

Ursula Andkjær Olsen er født i 1970, og det er hendes anden digtsamling.

Gyldendal, 2003. 133 sider. Kr.198,-

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
24848108
ISBN
9788702022315
Antal sider
133

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer