Bog

Aktstykker: 11 erotiske gradueringer

Af (
2014
)

Anmeldelse

Erotisk novellesamling om at skrive erotik

Aktstykker er en erotisk novellesamling om det at skrive erotik, og heri er der intet ironisk. Humoren er en medspiller hele vejen igennem, men Aktstykker tager sit emne såvel som det at skrive som os læsere alvorligt.

 

At skrive om erotik er noget af det mest umulige, hvad der åbenlyst har været en grundpræmis for Ane-Marie Kjeldberg. Hvad kan lade sig gøre at beskrive i sprog, hvor går grænserne? Ikke så meget i forhold til pornografiens felt, den grænse er den letteste, men hvad kan ord, som siden omsættes i deres læser? Af samme grund bliver hendes grundpræmis aldrig et koldt projekt. Aktstykkerne handler om vores grundvilkår som mennesker med erotikken som en kraft til forandring.

 

I det 20. århundredes litteratur oplevede vi gang på gang udviklingen til kvinde som en vej via sammenbruddet. Med Sylvia Plath som den store inspiration betød mødet med verden og manden ofte en fortabelse af selvet før et nyt punkt kunne findes mellem barndom og voksendom og især vejen til at skrive. Som skabelsesberetning er den så trist, fordi den søgende kvinde aldrig er en enhed i sig selv. Hvad vi næppe nogensinde er som mennesker, men det er en erkendelse, der ligefuldt rækker ud og gør livet større, som den ryster grundvolden. I aktstykkerne møder vi piger og kvinder og en enkelt mand i alle aldre af livet, der bruger lysten som åbenbaringen til at træffe valg i livet som til den konkrete skriveproces. De taber ikke sig selv, de kommer så meget desto mere til stede i verden ved at reflektere sig i den anden i det erotiske møde.

 

Undervejs sætter Ane-Marie Kjeldberg selv ord på Aktstykker, da hun lader et af sine fortæller-jeg'er udsige sin undren og længsel efter at gribe, hvad det er, der sker, når ingenting bliver til noget. En længsel efter at forstå længslen selv, som ikke var der øjeblikket før og nu er blevet til en kraft. Alt, hvad som kommer til senere, er ingenting i sammenligning, og læseren genkender omgående bevægelsen gennem alle aktstykkerne efter dette at kunne gribe om det første afsæt. Og bedst af alt, får vi ikke entydige svar, men lag af fortællinger, der antyder, mens de folder sig ud.

 

Med andre ord: Aktstykker er et stykke erotisk litteratur, der er skrevet erotisk. Novellesamlingen har alle erotikkens elementer lagt ned i hver en sætnings folden sig ud i undren og nysgerrighed.

 

Og når de erotiske handlinger ikke er beskrevet her? Det er med vilje, for de skal læses. Det ville gøre ondt at ødelægge aktstykke for aktstykkes oplevelse at gå fra ingenting til dette noget, hvad dette noget så end er og som måske er noget forskelligt hver gang i vores liv og måske slet ikke...

Bogdetaljer

Forlag
E-rotika|Forlaget Jansson
Faustnummer
51132084
ISBN
9788799558131
Antal sider
130

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer