Blog
Gyldendal-sekten
Gyldendals medlemsblad er uhyggeligt.
Jeg har lige fået det nye med posten (det er min kones, skynder jeg mig at skrive).
Fra første side føler jeg mig udsat for en voldsom pression. Siderne skriger ligesom: Køb, køb, køb!
Ord som ’livsbekræftende’, ’uafrystelig’, ’gribende’ og ’intens’ går igen i bogomtalerne. Jeg loves en følelsesoplevelse, der totalt vil sprænge registeret.
Én bog beskrives som både rystende og uafrystelig. Betyder det, at jeg vil blive sat i svingninger og ikke være i stand til at stoppe? Det er jeg slet ikke sikker på, jeg har lyst til.
Jeg bladrer videre.
Fra alle sider bombarderes jeg af anmelderroser udformet som stjerner og røde hjerter. Måske kan man få et klæbeark med, så kan man sætte så mange hjerter på bogen, man har lyst til?
Det hele er svimlende. Mystiske ord som ’Zornig’, ’Lilleør’ og ’Gotfredsen’ går igen på siderne, men hvad betyder det alt sammen?
”Til dig, der kan lide Jussi” står der på en side, og jeg kommer gysende i tanke om det misbrugte ”Til dig der kan lide Helle Helle”.
Snart støder jeg på et lyserødt felt med nogle erotiske titler og dernæst en julienneskærer og en spaghettimåler! Jeg ved slet ikke, hvorfor jeg skal måle min spaghetti, og endnu mindre hvad det har med bøger at gøre.
Jeg ender med at være meget forvirret.
I et øjeblik overvejer jeg at bestille alt i bladet, også julienneskæreren og tingen til at måle spaghetti med. Så mange mennesker kan vel ikke tage fejl? Der er stemplet for kvaliteten på alle effekter i det her blad.
Hvis jeg vil være normal, skal jeg læse det, de andre læser.
Men så indser jeg, at Gyldendalbladet er fucking uhyggeligt. Det er faktisk gotisk-uhyggeligt. Det prøver at tage min vilje fra mig. Det er sektaktigt. Hjernevask.
Og det går op for mig, at det, jeg mangler, nærmere er sølvpapir til at pakke mit hoved ind i.
Alle mine problemer vil ikke blive løst af disse ’uafrystelige’, ’gribende’ og ’intense’ bøger.
Jeg lægger bladet og gyser ved tanken om at være medlem af sekten. Ikke bare menigt medlem, men helt dybt inde.
Jeg kan se det for mig:
Magiske Wilmann. Læs ham, hvis du kunne lide … Heksehammeren og Satans bibel.
Gyldendals medlemsblad er uhyggeligt.
Jeg har lige fået det nye med posten (det er min kones, skynder jeg mig at skrive).
Fra første side føler jeg mig udsat for en voldsom pression. Siderne skriger ligesom: Køb, køb, køb!
Ord som ’livsbekræftende’, ’uafrystelig’, ’gribende’ og ’intens’ går igen i bogomtalerne. Jeg loves en følelsesoplevelse, der totalt vil sprænge registeret.
Én bog beskrives som både rystende og uafrystelig. Betyder det, at jeg vil blive sat i svingninger og ikke være i stand til at stoppe? Det er jeg slet ikke sikker på, jeg har lyst til.
Jeg bladrer videre.
Fra alle sider bombarderes jeg af anmelderroser udformet som stjerner og røde hjerter. Måske kan man få et klæbeark med, så kan man sætte så mange hjerter på bogen, man har lyst til?
Det hele er svimlende. Mystiske ord som ’Zornig’, ’Lilleør’ og ’Gotfredsen’ går igen på siderne, men hvad betyder det alt sammen?
”Til dig, der kan lide Jussi” står der på en side, og jeg kommer gysende i tanke om det misbrugte ”Til dig der kan lide Helle Helle”.
Snart støder jeg på et lyserødt felt med nogle erotiske titler og dernæst en julienneskærer og en spaghettimåler! Jeg ved slet ikke, hvorfor jeg skal måle min spaghetti, og endnu mindre hvad det har med bøger at gøre.
Jeg ender med at være meget forvirret.
I et øjeblik overvejer jeg at bestille alt i bladet, også julienneskæreren og tingen til at måle spaghetti med. Så mange mennesker kan vel ikke tage fejl? Der er stemplet for kvaliteten på alle effekter i det her blad.
Hvis jeg vil være normal, skal jeg læse det, de andre læser.
Men så indser jeg, at Gyldendalbladet er fucking uhyggeligt. Det er faktisk gotisk-uhyggeligt. Det prøver at tage min vilje fra mig. Det er sektaktigt. Hjernevask.
Og det går op for mig, at det, jeg mangler, nærmere er sølvpapir til at pakke mit hoved ind i.
Alle mine problemer vil ikke blive løst af disse ’uafrystelige’, ’gribende’ og ’intense’ bøger.
Jeg lægger bladet og gyser ved tanken om at være medlem af sekten. Ikke bare menigt medlem, men helt dybt inde.
Jeg kan se det for mig:
Magiske Wilmann. Læs ham, hvis du kunne lide … Heksehammeren og Satans bibel.
Kommentarer