Blog
LÆSESTEDER OG DAVID MITCHELL: SKYATLAS
Hvor læser du? På stranden, altanen, i sengen, stuen, toget, bilen, venteværelset, køkkenet, kælderen, kvisten, bænken i parken? Hvor læser du bedst?
I juni sad jeg i Sinkhult, et lille bitte sted i Sverige, hvor vi havde lejet et lille bitte hus. Det gode læsested hér var i nærheden af et stort ahorntræ, hvor selv den blideste vind fik bladene til at sitre og suse som den smukkeste musik.
Her begyndte jeg at læse David Mitchell: "Skyatlas".
At sidde et fredeligt og isoleret sted i Sverige og læse om Adam Ewings møde med lægen Henry Goose på en stillehavsø i midten af 1800-tallet var en oplevelse af de gode. Jeg mødte de to herrer på stranden, hvor Goose samlede tænder op. Mennesketænder, vel at mærke. Stranden her var en festsal for kannibaler, hvor de stærkeste forspiste sig på de svageste og spyttede tænderne ud, akkurat som vi spytter kirsebærsten ud. Disse tænder kunne han bruge til at lave gebisser af - til den engelske adel. Som hævn, siger Dr. Goose.
Og dette: at de stærkeste igen og igen "forspiser" sig på de svageste, er et uhyggeligt, gennemgående - og aktuelt - tema i bogen.
Jeg blev hurtigt klar over at den bog skulle på ønskesedlen. Det er en både humoristisk og dybt alvorlig bog om vekslende civilisationer, før, nu og i fremtiden (som ikke ser lys ud). Samfund opstår, samfund går til grunde og samfund opstår igen - indtil den endelige ødelæggelse pga. krige, egoisme, religion og magtbegær.
For mig vil "Skyatlas" altid være forbundet med et ahorntræ i Sinkhult. Ahorntræet ser jeg måske ikke mere, men "Skyatlas" ligger på bordet og kræver nærmere læsning.
Har du lignende gode oplevelser med læsesteder og bøger?
Hvor læser du? På stranden, altanen, i sengen, stuen, toget, bilen, venteværelset, køkkenet, kælderen, kvisten, bænken i parken? Hvor læser du bedst?
I juni sad jeg i Sinkhult, et lille bitte sted i Sverige, hvor vi havde lejet et lille bitte hus. Det gode læsested hér var i nærheden af et stort ahorntræ, hvor selv den blideste vind fik bladene til at sitre og suse som den smukkeste musik.
Her begyndte jeg at læse David Mitchell: "Skyatlas".
At sidde et fredeligt og isoleret sted i Sverige og læse om Adam Ewings møde med lægen Henry Goose på en stillehavsø i midten af 1800-tallet var en oplevelse af de gode. Jeg mødte de to herrer på stranden, hvor Goose samlede tænder op. Mennesketænder, vel at mærke. Stranden her var en festsal for kannibaler, hvor de stærkeste forspiste sig på de svageste og spyttede tænderne ud, akkurat som vi spytter kirsebærsten ud. Disse tænder kunne han bruge til at lave gebisser af - til den engelske adel. Som hævn, siger Dr. Goose.
Og dette: at de stærkeste igen og igen "forspiser" sig på de svageste, er et uhyggeligt, gennemgående - og aktuelt - tema i bogen.
Jeg blev hurtigt klar over at den bog skulle på ønskesedlen. Det er en både humoristisk og dybt alvorlig bog om vekslende civilisationer, før, nu og i fremtiden (som ikke ser lys ud). Samfund opstår, samfund går til grunde og samfund opstår igen - indtil den endelige ødelæggelse pga. krige, egoisme, religion og magtbegær.
For mig vil "Skyatlas" altid være forbundet med et ahorntræ i Sinkhult. Ahorntræet ser jeg måske ikke mere, men "Skyatlas" ligger på bordet og kræver nærmere læsning.
Har du lignende gode oplevelser med læsesteder og bøger?
Kommentarer