Blog
Jussi-effekten
Hvorfor er det lige Jussi Adler-Olsens nye bog, som kommer til at ligge under alle juletræerne i år? Redaktionens blog handler i denne uge om bestsellerisme og den litterære ensretning i Føtex.
I weekenden var jeg en tur i min lokale Føtex i Storcenter Nord i Aarhus for at købe ind til aftensmaden. Da jeg gik ind i butikken, var det første, der mødte mig, en gigantisk bogopstilling af Jussi Adler-Olsens nye krimi ’Marco Effekten’. Åh nej, tænkte jeg ærgerligt. Men hvordan kan tre meter bøger egentlig genere en bogelsker? Det er der flere årsager til.
Lad mig slå fast med det samme – jeg har aldrig læst en bog af Jussi Adler-Olsen, og mine kvababbelser har ikke noget at gøre med hverken ham eller hans nye bog (som i øvrigt anmeldes glimrende et andet sted på her på siden). Men den store stak Jussi-bøger i Føtex er et problem i mine øjne, fordi jeg ikke kan andet end at se bogbjerget som en tydelig markering af de udfordringer, bogbranchen står overfor, og som nogle gange kan synes uoverstigelige, alt afhængig af hvor man kaster sit blik.
Bogstakken fik mig til at tænke på en forlagsredaktør fra et aarhusiansk forlag, som fulgtes med i toget på vej til årets Bogforum i Bella. Han ærgrede sig over, at Jussi-bogen skulle udkomme den 6. december, for han var sikker på, den ville rydde hele julesalget. Og han fik ret.
’Marco Effekten’ ligger suverænt i toppen af alle bestsellerlister, og allerede fire dage efter udgivelsen slog boghandlerkæden Arnold Busck fast, at bogen bliver den bedst sælgende i hele 2012. På bare fire dage havde ’Marco Effekten’ altså solgt mere end den bog, som har solgt mest over hele året, nemlig Christian Jungersens ‘Du forsvinder’. Skyldes det alene, at denne femte krimi i serien om Afdeling Q er det mest fantastiske stykke litteratur, der har ramt det danske bogmarked i 2012, eller er der også andre ting, som spiller ind?
En ting er sikkert - bogbranchen har de senere år gennemgået en markant udvikling, som har haft betydning for, hvilke bøger vi læser. I Danmark havde vi i en lang periode helt tilbage fra 1837 faste bogpriser, hvilket ville sige, at forlagene fastsatte priserne. Men fra 2001 og det følgende årti blev reguleringen langsomt ophævet og bogmarkedet stadig mere liberaliseret, og nu er bøgerne som alle andre varer underlagt de frie markedskræfter.
Samtidig er boghandlernes monopol blevet ophævet, og derfor kan fx supermarkederne nu også sælge bøger. På store skilte reklamerer man i min lokale Føtex med, at ’Marko Effekten’ koster 175 kr. En pænt lav pris for en helt ny roman, for normalt koster den slags typisk 299 kr., og det er sådan set også bogens pris, hvis man tjekker boghandlerkæden Bog og Idés hjemmeside. Men i i hvert fald én af de fysiske Bog og Idé-butikker, den som ligger i føromtalte storcenter ikke langt fra Føtex-butikken, koster bogen 175 kr., og det er næppe helt tilfældigt.
Supermarkederne og med dem også internetboghandlerne presser nemlig de fysiske boghandlere, som har mere end svært ved at konkurrere på priserne. Den lave pris på bøger i supermarkederne er nemlig ikke noget særsyn, for bogsalg er ikke noget, supermarkederne nødvendigvis behøver at tjene penge på, det gør de på rugbrød og rødbeder og alle de andre dagligvarer. Bøgerne er mere en måde at tiltrække kunder på og at prøve så vidt muligt at opfylde alle de behov, kunderne måtte have, og det betyder, at supermarkederne ofte dumper priserne på bøger og sælger til en væsentligt lavere pris, end boghandlerne har mulighed for.
I min Føtex er der en - for et supermarked - forholdsvis stor bogafdeling. Tre fritstående reoler med bøger på begge sider samt en høj reol på endevæggen. Og her er da også både skøn- og faglitteratur samt koge- og børnebøger, forstår man på skiltene. Udfordringen bliver dog at finde meget andet end krimier i den såkaldte skønlitteratursektion - Elsebeth Egholm, Sara Blædel, Karin Slaughter og Jussi Adler-Olsen fylder de fleste hylder, som sågar byder på et bokssæt med tre krimier. Ok, der er også et par romaner, blandt andet af Anne B. Ragde, den nye J.K. Rowling-bog og Anne Linnets biografi. Og så er der en anden litterær tendens, som sætter også sit præg på boghylderne i Føtex, nemlig bølgen af erotisk litteratur, og det er i form af ’Fifty Shades’-trilogien og Sylvia Days ’Crossfire’-serie, som ifølge Litteratursidens anmelder i bund og grund er kogt på fonden af ’Fifty Shades’-suppen. Alle sammen bøger, som bevæger sig i toppen af bestsellerlisterne.
Men hvor er alle de fantastiske danske som udenlandske romaner, som er blevet udgivet i år? Hvorfor er den erotiske bølge kun repræsenteret ved bøger, som er de rene tomme kalorier sammenlignet med nogle af de andre nye erotiske bøger, som rent litterært er langt mere interessante? Hvor er poesien og de oversatte bøger fra alt andet end engelsk og skandinavisk? Hvor er muligheden for at blive overrasket og at støde på en bog, man ikke vidste, man gerne ville læse? Og hvorfor tegner der sig det samme billede, uanset hvilket supermarked, man bevæger sig ind i?
Det findes der flere gode forklaringer på. Udviklingen i den danske bogbranche har hidtil adskilt sig væsentligt fra det globale bogmarked, hvor udgivelsen af bøger koncentreres på stadigt færre hænder som en konsekvens af, at transnationale mediekonglomerater opkøber forlag verden over med det formål at tjene penge på bogsalg. Tidligere blev forlagene drevet efter den såkaldte ’gynger-karruseller-model’, hvor man accepterede at tabe penge på visse udgivelser, fordi det blev opvejet af salget på andre bøger. Den model er i dag afløst af et gennemgribende krav om, at hver bog skal kunne tjene sig selv hjem.
Også i Danmark er forlagene ved at indrette sig på den nye virkelighed. Udviklingen på det globale bogmarked har (endnu?) ikke ramt den danske forlagsbranche med helt den samme styrke, men de nye strukturer på bogmarkedet presser også de danske forlag i en langt mere kommerciel retning end tidligere, og det betyder, at der er langt mere fokus på bestsellerne hele vejen rundt i det litterære kredsløb. Og det har i sidste ende betydning for, hvilke bøger der bliver udgivet.
Det er naturligvis ikke Føtex’ skyld! Sådan har vores politikere valgt at indrette bogmarkedet, og at supermarkederne kun vil sælge bestsellerne, er vel kun naturligt set fra deres perspektiv. Hos boghandlerne dominerer bestsellerne også i stor stil, og det er i høj grad de samme bøger, man finder på hylderne i alle landets boghandlere. Det hænger sammen med, at bogindkøbet til boghandlerne er blevet centraliseret, så det i praksis er ret få mennesker, som i sidste ende bestemmer, hvad der kommer til at stå på hylderne i boghandlerne.
Der er altså mange grunde til, at det er ’Marco Effekten’, som kommer til at ligge under rigtigt mange af de danske juletræer i år. Må jeg bare opfordre til, at man også husker alle de andre fremragende bøger, som er blevet udgivet i år! Det kunne muligvis også være interessant at forsøge sig med en boggave, som modtageren ikke vidste, at han eller hun ønskede sig, fordi den ikke figurerer på nogen bestsellerliste eller ikke ligger fremme i det lokale supermarked. Der er faktisk ret mange ret fantastiske bøger derude, hvis man lige gider bevæge sig lidt rundt i det litterære landskab – og udenfor Føtex.
Hvorfor er det lige Jussi Adler-Olsens nye bog, som kommer til at ligge under alle juletræerne i år? Redaktionens blog handler i denne uge om bestsellerisme og den litterære ensretning i Føtex.
I weekenden var jeg en tur i min lokale Føtex i Storcenter Nord i Aarhus for at købe ind til aftensmaden. Da jeg gik ind i butikken, var det første, der mødte mig, en gigantisk bogopstilling af Jussi Adler-Olsens nye krimi ’Marco Effekten’. Åh nej, tænkte jeg ærgerligt. Men hvordan kan tre meter bøger egentlig genere en bogelsker? Det er der flere årsager til.
Lad mig slå fast med det samme – jeg har aldrig læst en bog af Jussi Adler-Olsen, og mine kvababbelser har ikke noget at gøre med hverken ham eller hans nye bog (som i øvrigt anmeldes glimrende et andet sted på her på siden). Men den store stak Jussi-bøger i Føtex er et problem i mine øjne, fordi jeg ikke kan andet end at se bogbjerget som en tydelig markering af de udfordringer, bogbranchen står overfor, og som nogle gange kan synes uoverstigelige, alt afhængig af hvor man kaster sit blik.
Bogstakken fik mig til at tænke på en forlagsredaktør fra et aarhusiansk forlag, som fulgtes med i toget på vej til årets Bogforum i Bella. Han ærgrede sig over, at Jussi-bogen skulle udkomme den 6. december, for han var sikker på, den ville rydde hele julesalget. Og han fik ret.
’Marco Effekten’ ligger suverænt i toppen af alle bestsellerlister, og allerede fire dage efter udgivelsen slog boghandlerkæden Arnold Busck fast, at bogen bliver den bedst sælgende i hele 2012. På bare fire dage havde ’Marco Effekten’ altså solgt mere end den bog, som har solgt mest over hele året, nemlig Christian Jungersens ‘Du forsvinder’. Skyldes det alene, at denne femte krimi i serien om Afdeling Q er det mest fantastiske stykke litteratur, der har ramt det danske bogmarked i 2012, eller er der også andre ting, som spiller ind?
En ting er sikkert - bogbranchen har de senere år gennemgået en markant udvikling, som har haft betydning for, hvilke bøger vi læser. I Danmark havde vi i en lang periode helt tilbage fra 1837 faste bogpriser, hvilket ville sige, at forlagene fastsatte priserne. Men fra 2001 og det følgende årti blev reguleringen langsomt ophævet og bogmarkedet stadig mere liberaliseret, og nu er bøgerne som alle andre varer underlagt de frie markedskræfter.
Samtidig er boghandlernes monopol blevet ophævet, og derfor kan fx supermarkederne nu også sælge bøger. På store skilte reklamerer man i min lokale Føtex med, at ’Marko Effekten’ koster 175 kr. En pænt lav pris for en helt ny roman, for normalt koster den slags typisk 299 kr., og det er sådan set også bogens pris, hvis man tjekker boghandlerkæden Bog og Idés hjemmeside. Men i i hvert fald én af de fysiske Bog og Idé-butikker, den som ligger i føromtalte storcenter ikke langt fra Føtex-butikken, koster bogen 175 kr., og det er næppe helt tilfældigt.
Supermarkederne og med dem også internetboghandlerne presser nemlig de fysiske boghandlere, som har mere end svært ved at konkurrere på priserne. Den lave pris på bøger i supermarkederne er nemlig ikke noget særsyn, for bogsalg er ikke noget, supermarkederne nødvendigvis behøver at tjene penge på, det gør de på rugbrød og rødbeder og alle de andre dagligvarer. Bøgerne er mere en måde at tiltrække kunder på og at prøve så vidt muligt at opfylde alle de behov, kunderne måtte have, og det betyder, at supermarkederne ofte dumper priserne på bøger og sælger til en væsentligt lavere pris, end boghandlerne har mulighed for.
I min Føtex er der en - for et supermarked - forholdsvis stor bogafdeling. Tre fritstående reoler med bøger på begge sider samt en høj reol på endevæggen. Og her er da også både skøn- og faglitteratur samt koge- og børnebøger, forstår man på skiltene. Udfordringen bliver dog at finde meget andet end krimier i den såkaldte skønlitteratursektion - Elsebeth Egholm, Sara Blædel, Karin Slaughter og Jussi Adler-Olsen fylder de fleste hylder, som sågar byder på et bokssæt med tre krimier. Ok, der er også et par romaner, blandt andet af Anne B. Ragde, den nye J.K. Rowling-bog og Anne Linnets biografi. Og så er der en anden litterær tendens, som sætter også sit præg på boghylderne i Føtex, nemlig bølgen af erotisk litteratur, og det er i form af ’Fifty Shades’-trilogien og Sylvia Days ’Crossfire’-serie, som ifølge Litteratursidens anmelder i bund og grund er kogt på fonden af ’Fifty Shades’-suppen. Alle sammen bøger, som bevæger sig i toppen af bestsellerlisterne.
Men hvor er alle de fantastiske danske som udenlandske romaner, som er blevet udgivet i år? Hvorfor er den erotiske bølge kun repræsenteret ved bøger, som er de rene tomme kalorier sammenlignet med nogle af de andre nye erotiske bøger, som rent litterært er langt mere interessante? Hvor er poesien og de oversatte bøger fra alt andet end engelsk og skandinavisk? Hvor er muligheden for at blive overrasket og at støde på en bog, man ikke vidste, man gerne ville læse? Og hvorfor tegner der sig det samme billede, uanset hvilket supermarked, man bevæger sig ind i?
Det findes der flere gode forklaringer på. Udviklingen i den danske bogbranche har hidtil adskilt sig væsentligt fra det globale bogmarked, hvor udgivelsen af bøger koncentreres på stadigt færre hænder som en konsekvens af, at transnationale mediekonglomerater opkøber forlag verden over med det formål at tjene penge på bogsalg. Tidligere blev forlagene drevet efter den såkaldte ’gynger-karruseller-model’, hvor man accepterede at tabe penge på visse udgivelser, fordi det blev opvejet af salget på andre bøger. Den model er i dag afløst af et gennemgribende krav om, at hver bog skal kunne tjene sig selv hjem.
Også i Danmark er forlagene ved at indrette sig på den nye virkelighed. Udviklingen på det globale bogmarked har (endnu?) ikke ramt den danske forlagsbranche med helt den samme styrke, men de nye strukturer på bogmarkedet presser også de danske forlag i en langt mere kommerciel retning end tidligere, og det betyder, at der er langt mere fokus på bestsellerne hele vejen rundt i det litterære kredsløb. Og det har i sidste ende betydning for, hvilke bøger der bliver udgivet.
Det er naturligvis ikke Føtex’ skyld! Sådan har vores politikere valgt at indrette bogmarkedet, og at supermarkederne kun vil sælge bestsellerne, er vel kun naturligt set fra deres perspektiv. Hos boghandlerne dominerer bestsellerne også i stor stil, og det er i høj grad de samme bøger, man finder på hylderne i alle landets boghandlere. Det hænger sammen med, at bogindkøbet til boghandlerne er blevet centraliseret, så det i praksis er ret få mennesker, som i sidste ende bestemmer, hvad der kommer til at stå på hylderne i boghandlerne.
Der er altså mange grunde til, at det er ’Marco Effekten’, som kommer til at ligge under rigtigt mange af de danske juletræer i år. Må jeg bare opfordre til, at man også husker alle de andre fremragende bøger, som er blevet udgivet i år! Det kunne muligvis også være interessant at forsøge sig med en boggave, som modtageren ikke vidste, at han eller hun ønskede sig, fordi den ikke figurerer på nogen bestsellerliste eller ikke ligger fremme i det lokale supermarked. Der er faktisk ret mange ret fantastiske bøger derude, hvis man lige gider bevæge sig lidt rundt i det litterære landskab – og udenfor Føtex.
Kommentarer