Aarestrups digte er usmagelige. Søren Ulrik Thomsen er mere spiselig. Lige nu er jeg ved at tygge mig igennem hans digte. De er letfordøjelige men ikke af den grund trivielle.
Af Christian Snæland, projektleder Spiselige Digte
Når vi omtaler vores litteraturforbrug, metaforiserer vi umærkeligt ud fra fødens semantiske felt. Øjets indoptagelse af det skrevne ord forstås intuitivt som en spisnings- og fordøjelsesproces. Men hvad gør det ved vores oplevelse af litteraturen, og åbner det eventuelt for nye muligheder at formidle litteraturen på? Det ville vi undersøge med projektet Spiselige Digte.
Konceptet var som sådan enkelt: vi ville ’beskrive’ frugter med digte, der brændtes ind i frugtens overflade med en lasercutter. Spisningen af frugten bliver dermed en synæstetisk indoptagelse af digtet med munden i en begivenhed, der både forvandler litteraturen og frugten. Forbrugeren inviteres til at tage digtet med sig og reflektere over dets betydning, inden det indtages.
Bag konceptet ligger en interesse for bogmediet, og en udforskning af dens materielle grænseland. I en tid med skærme, e-bøger og I-pads er bogmediets uforgængelige status interessant. Bogens materialitet er for mange (heriblandt altså også os) en vigtig del af det at læse litteratur. Derfor lader bog-mediet sig ikke bare sådan erstatte af diverse nye skærm-baserede læse-måder. Tværtimod, er projektet en undersøgelse af, hvor stor betydning tekstens materielle fundament har for læseoplevelsen.
Formidlingen af litteratur igennem frugt er rig på metaforisk dybde. Ofte bliver frugten forbundet med seksualitetens semantiske felt. Fertilitet forstås som frugtbarhed og æblet symboliserer tabet af seksuel uskyld. Derudover spiller den beskrevne frugt på en dikotomi mellem natur og kultur, der forenes i indtagelsen. Disse digte tematiserer frugtens litterære betydning på en sjov, smuk og overraskende måde. Når digtet spises, vil således også de mindre lyrisk velbevandrede kunne finde en glæde og et overraskelsesmoment i den poetiske erfaring. Denne uvante situation kan således forhåbentlig gøre digtet mere indbydende. Ja, nærmest spiseligt.
Foto: Sune Bundgaard
Kommentarer