Af litteraturstuderende Anne Kirstine Munk. Da Sarah udkom, blev den hyldet som et fantastisk portræt af en virkelighed, der ikke var kendt af særlig mange.
Bag den besynderlige historie om J.T. LeRoy findes en trist og sørgelig skæbne. Da Sarah (2000, dansk 2004) udkom, blev J.T. LeRoy præsenteret som en mand i tyverne, der var tidligere prostitueret og som, takket være en behjertet psykolog, var blevet reddet ud af prostitution og kommet på ret kurs igen. Det viste sig dog at være pure opspind. I stedet var forfatteren den 40-årige kvinde Laura Albert, hvis skæbne dog delte mange træk med Sarahs – hun var eksempelvis selv blevet misbrugt som barn.
Historien begyndte for alvor i 2000 med udgivelsen af den groteske, men også interessante roman Sarah, der førte til, at LeRoy blev beundret som en nyskabende fortæller, der allerede som teenager besad evnerne til at fortælle om sin forhistorie i et nyskabende sprog. Men LeRoy var notorisk lyssky og ingen vidste, hvordan han så ud.
Oplæsningerne blev altid foretaget af andre – f.eks. Winona Ryder – interview blev foretaget via e-mail og telefon og ingen kendte den rigtige historie fra andre end ham selv. Så nok var han feteret, men han blev ved med at leve i skyggn. Efter en kritisk artikel i New York Magazinei 2006 blev det imidlertid afsløret, at JT LeRoy var en fabrikation, og at bøgerne i virkeligheden var skrevet af 40-årige Laura Albert fra Brooklyn.
Det groteske liv
Da Sarah udkom, blev den hyldet som et fantastisk portræt af en virkelighed, der ikke var kendt af særlig mange. Fortælleren Cherry Vanilla er en 12-årig dreng, der lever som truckerfirben på et lastbilstop i West Virginia. Truckerfirben vil sige en prostitueret dreng klædt ud som pige, der servicerer truckerne i deres lastbiler; og da Cherry bliver accepteret som firben, skifter han navn til Sarah og bliver nu betragtet som en pige.
Bogen er et grotesk portræt af den verden, der omgiver Sarah. Det ene absurde optrin afløser det andet, Sarah bliver f.eks. i en periode betragtet som en helgen blandt lastbilschauffører og prostituerede – og selv om vi aldrig ved, hvor meget der er sandt, og hvor meget, der er opfundet, så lader bogen hele tiden skinne igennem, at i hvert fald dele af historien er sand.
En af de forfattere, der blev nævnt som en mulig ophavsmand til JT LeRoys bøger, er forfatteren Dennis Cooper (f. 1953). Hans bøger behandler de samme temaer som JT LeRoy, og han beskriver virkeligheden på samme trøstesløse, groteske og uvirkelige måde, eksempelvis i Min løse tråd (2002, dansk 2006), der handler om en teenager i Los Angeles, hvis liv er fyldt med brutal sex og vold. Men Cooper afviste at stå bag, og rygterne gik videre.
Stilen er vigtig, både i Sarah og den senere novellesamling Hjertet er det mest bedrageriske af alt (2001, dansk 2005). Overdrivelser og besynderlige optrin bliver beskrevet ligefremt, og i modsætning til Cooper, hvor de væmmelige scener faktisk er væmmelige, er det modbydelige næsten muntert hos JT LeRoy. Der er, som om vi befinder os i en verden, hvor alt har mistet sin værdi, alle normale betydninger er forsvundet eller blevet forvrænget. Og midt i den verden finder vi Sarah, der drømmer om at blive det mest berømte truckerfirben i hele West Virginia.
Truckerfirbenets historie
Da historien begynder, bor Sarah, en 12-årig dreng med lange lyse krøller, på et motel sammen med sin mor. Moderen er prostitueret og har taget Sarah til sig igen, efter at hun var blevet bortadopteret ved fødslen. Nu lever moderen på et motelværelse, der er betalt af en trucker, som med jævne mellemrum kommer forbi. Hun klæder ofte Sarah ud som pige, og Sarah løber derefter rundt ude blandt lastbilerne og lader som om, hun selv er prostitueret.
Det er Sarahs store drøm at blive den mest berømte prostituerede, og ved historiens begyndelse bliver hun antaget af alfonsen Glad, som hun også flytter ind hos, da hendes mor forsvinder med en anden trucker. Nu begynder en karriere som truckerfirben, hvor Glad booker tider – men til Sarahs store skuffelse er det kun truckere, der vil kæle, som hun bliver sendt ud til. Det er truckere iført dameundertøj, der bare gerne vil beundres og ikke mere.
Det lyder umiddelbart trist og brutalt, men tonen er munter og begejstret. Alt er spændende og interessant for Sarah, men som læser kan man ikke finde ud af, hvad man egentlig skal mene om det hele, og hvor meget man skal tro på fortælleren.
Ulven og helgenen
Værre bliver det, da Sarah rejser fra Glad for at blive rigtig prostitueret. Hun falder i hænderne på alfonsen Le Loup, der ikke er så imødekommende som Glad. Men da hun ankommer til Le Loups truckstop, bliver Sarah pludselig centrum for de andre prostituerede. De anser hende for at være en helgen, og denne opfattelse spreder sig blandt truckere og prostituerede i hele området. Hun bliver derfor tilbedt af truckere, mens hun ligger på en seng i Le Loups mobil home.
Det eneste problem er, at alle hos Le Loup tror, at hun faktisk er en pige. Da Le Loup opdager Sarahs køn, bliver hun anbragt på et hardcore bøssebordel, hvor Sarah bliver afhængig af lim, alkohol og amfetamin og lever en kummerlig tilværelse. Her ændrer bogen stil, den bliver mere realistisk og ubehagelig, men karaktererne og hændelserne er stadig overdrevne og uvirkelige.
Det lykkes Sarah at flygte fra bordellet med hjælp fra Glad, til Le Loups store frustration. Glad vil gerne have hende tilbage, og ved romanens slutning bor hun på det gamle lastbilsstop hos Glad og forsøger at få sine lange, lyse krøller til at vokse ud igen, så hun atter kan bliver truckerfirben.
Selv efter at de mystiske forfatterforhold er blevet afsløret, rummer de stadig en besynderlig tiltrækningskraft. Den groteske og overdrevne verdensbeskrivelse henviser ikke til en særlig selvbiografisk virkelighed, men snarere til en måde at forstå verden på fra et sted uden håb. Historien i Sarah rummer ikke muligheden for en anden fremtid eller for en forandring til det bedre.
Men midt i det groteske opstår en anden sandhed og skønhed, som befinder sig mellem virkelighed og fiktion, og som på samme måde som maskespillet om JT LeRoys identitet afslører problemet med at skelne mellem de to. For gør det noget, at historien er skrevet af Laura Albert, eller får den kun værdi, hvis JT Leroy faktisk har været prostitueret og junkie?
Der giver ikke mening at lede efter den biografiske forfatter i Sarah; tilbage er kun at lade sig forføre af de sære skæbner og prise sig lykkelig for, at man ikke er et truckerfirben på et lastbilstop i West Virginia.
Kommentarer