Nuancer og dybde er blevet skældsord!

Medierne er fyldt med fake news, og det tvinger os som faglige formidlere på nettet til at være tydeligere omkring, hvem der står bag vores indhold. Det er en af grundene til, at vi på den nye version af Litteratursiden, som går i luften senere på året, skruer op for troværdigheden og kvaliteten af indholdet.

For 10 år siden startede den såkaldte web 2.0. bølge, og som på mange andre websites fik brugerne på Litteratursiden mulighed for at blogge m.m. Med årene har det det dog vist sig, at kvaliteten og troværdigheden sættes over styr, når brugerne kan publicere indhold. Sitets retningslinjer er gang på gang blevet overtrådt med kommercielt indhold, reklame for eget forfatterskab eller indlæg uden litterære budskaber. Det har skabt støj på sitet, som skygger for alt det gode indhold. Statistikken viser også, at brugerne først og fremmest efterspørger Litteratursidens redaktionelle indhold.

På det nye site kan brugerne fortsat diskutere bøger i læseklubben og kommentere på det redaktionelle indhold, men de kan ikke publicere indlæg uden først at have været i dialog med redaktionen. Omdrejningspunktet vil være den troværdige formidling af godt indhold, som er skrevet af en fagperson, hvor der ikke er tvivl om hensigterne. Der er nemlig ingen tvivl om, at det er blevet sværere at navigere i den komplekse informationsstrøm på nettet, hvor vi kontant bombaderes med informationer og holdninger. Derfor anser jeg det også som en af de vigtigste opgaver for os som bibliotekernes digitale platform for litteratur at filtrere den store mængde af information:  Udvælge bøger og formidle dem med viden, entusiasme og kant.

Bibliotekerne har rod i folkeoplysningen og skal netop sikre den frie og lige adgang til viden og litterære oplevelser. Og lige præcis troværdig og personlig formidling var tanken bag Litteratursiden, som går næsten 20 år tilbage, hvor en række engagerede og kompetente bibliotekarer ønskede at formidle skønlitteratur på nettet med afsæt i de spørgsmål, som de fik fra lånerne. Sitets udgangspunkt er således at give inspiration og viden i øjenhøjde med læserne og spille sammen med formidlingen i de fysiske biblioteker.

Du skal vide noget, før du mener noget!
I den offentlige debat har der været en trist tendens til, at det er blevet vigtigere at mene noget end at vide noget. Holdninger overskygger ofte fakta i debatten. På Litteratursiden skal vi som redaktører og anmeldere også have en holdning til det indhold, vi formidler, men det skal være med afsæt i viden: Vurderingen af en bog skal ske på baggrund af en analyse af den. Og det er ikke et mål, at vi er først ude med en litterær nyhed, vigtigere er det, at nyheden beriges med godt indhold.

Jeg mener, at netop analyse og nuancer er afgørende i den digitale litteraturformidling i dag, hvor det kan være svært at få taletid i den offentlige debat, hvis man ikke har et skarptskåret budskab. Der er ikke plads til et ’både-og’ i debatten, kun et ’enten-eller’. Dette står i skærende kontrast til, hvordan alt her i verden er skruet sammen: Der er mindst to sider af en sag, og de nuancer er uhyre vigtige at få frem i debatten. Både for at undgå mudderkastning, men også for at gøre os klogere. Og det er jo netop det, litteraturen kan som kunstform; at vise kompleksitet og nuancer, som kan være svære at formulere i et hverdagssprog. Det litterære sprog står i øvrigt også i diametral modsætning til den forenkling og entydighed, der ligger i emojiernes sprog, som også spiller en større og større rolle i kommunikationen i offentligheden, ikke mindst i de digitale medier.

Som litteraturformidler betragter jeg det som en af vores fornemste opgaver at videreformidle den kompleksitet og nuancerigdom, der er iboende i litteraturen: At vise hvad og hvordan den fortæller om mennesket og verden i al dets kompleksitet. Helt optimalt smitter litteraturens sprog af på formidlingens sprog og bidrager med dens nuancer i den offentlige debat. På den måde kan litteraturformidlingen danne modvægt til den tendens, der er i offentligheden,  med at dem der stiller tingene skarpest op og råber højest, bliver toneangivende i debatten.

Mennesket frem for robotten
Flerstemmigheden er også forsvundet i offentligheden, ved at vi præsenteres for de samme relativt få bøger i medierne, i boghandlerne og i supermarkederne. Ikke mindst de sociale medier har forstærket tendensen de senere år, hvor de samme forsider cirkulerer igen og igen. Det betyder, at vi i højere grad læser de samme bøger som vores nabo og kollega. Vi går dermed nemt glip af stærke læseoplevelser, når vi får øje på nogle bestemte bøger og overser andre. Samtidig er der en risiko for, at vi fastholdes i den samme type læseoplevelse, især hvis vi bruger listerne på Amazon, som automatisk peger på bøger, der ligner dem, vi lige har købt og gør det sværere at bevæge sig over i nye universer.

På Litteratursiden vil vi fortsat inspirere folk til at læse nogle af de mange gode bøger, som ikke er på bestsellerlisterne. For eksempel er vores lister med ’Noget der ligner’ en forfatter eller bogtitel meget efterspurgte. Bag listerne sidder en bibliotekar og håndplukker titlerne i modsætning til listerne på Amazon, som laves ud fra en matematisk algoritme.

Så selvom der i dag er masser af bogstof på nettet, betyder det ikke, at bibliotekernes digitale litteraturformidling er blevet overflødig. Tværtimod. I en tid med meget støj på nettet har den troværdige og personlige formidling, der bygger på faglighed, aldrig været vigtigere end i dag. Ikke mindst som en modvægt til den unuancerede offentlige debat, der kan synes mere mekanisk end åndelig. Debatten ville have godt af at rumme flere nuancer fra litteraturens sprog – og det vil jeg som formidler gerne bidrage til!

Det er i september 15 år siden, Litteratursiden gik i luften som bibliotekernes fælles digitale formidlingsplatform. Omkring 1. november lanceres en ny version af sitet i samarbejde med Danskernes Digitale Bibliotek/Kulturstyrelsen. Læs om Litteratursidens historie her.

Artiklen blev først publiceret på BogMarkedet den 28. september 2017.