Tilbuddet guidet fælleslæsning for mænd 50+ i Vester Hæsinge på Fyn har godt fat i sin målgruppe. Læseguiden Ina Lykke Schmidt fortæller om sine erfaringer.
I Faaborg-Midtfyn Kommune samarbejder Ina Lykke Schmidt, der er uddannet læseguide ved Læseforeningens uddannelse for professionelle læseguides, med Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne og X-Huset i Vester Hæsinge om at tilbyde mænd i alderen 50+ at mødes over særligt udvalgt litteratur. Men hvad er det, en læseguide som Ina kan tilføre en gruppe mennesker i mødet med litteraturen? Hvorfor åbner holdets tilmeldte mænd netop op for litteraturen og hinanden i denne sammenhæng? Og hvad er guidet fælleslæsning?
Ina fortæller:
Hver torsdag aften kører jeg ud til X-huset i landsbyen Vester Hæsinge. Her – i det nyrenoverede aktivitets-og forsamlingshus – møder jeg seks mænd i alderen 50-70 år, der er i gang med at sætte kaffe og kage på bordet. Vi hilser og smiler til hinanden. De fleste af os har mødtes gennem hele efteråret og vinteren 2018/2019 for at læse litteratur sammen. Men faktisk tog det os hele 12 mødegange, før jeg kom i tanker om, at vi endnu ikke havde præsenteret os for hinanden. I guidet fælleslæsning er det nemlig ikke så vigtigt med navne og titler. Det er det ligeværdige møde nu og her mellem i udgangspunktet fremmede mennesker, der er i fokus.
Læsemetoden guidet fælleslæsning stammer fra England og er godt 15 år gammel. Den er opfundet af foreningen The Reader Organisation, og metoden har længe været brugt til at hjælpe psykisk sårbare mennesker. Man har forsket på effekten af læsemetoden og fundet, at den har positive effekter på mange typer lidelser – fx depression, stress og demens – og at den blandt andet kan mindske forbruget af medicin.
I England har man længe kunnet gå til lægen og få ordineret læsegruppedeltagelse på recept. Men guidet fælleslæsning er langt fra kun for psykisk sårbare. Der findes et stort antal ’åbne læsegrupper’. I Danmark blev metoden opdaget af litteraturforsker Mette Steenberg, der i 2010 grundlagde Læseforeningen, som står for organiseringen af en stor gruppe frivillige læseguides – og for uddannelse af både frivillige og professionelle læseguides efter den engelske metode.
Tilbage i X-huset finder jeg dagens tekster frem. Jeg har valgt og forberedt to stykker god litteratur – en novelle og et digt. Jeg læser først novellen højt, og undervejs holder jeg tre pauser. I disse pauser er ordet frit, dvs. at mændene kan ytre sig om deres egen oplevelse af det læste. I begyndelsen handler samtalen ofte om at få åbnet teksten og forstå, hvad der sker, og hvem tekstens personer er. Undervejs bliver samtalen gerne dybere og mere personlig, eller den afleder nogle sidehistorier og anekdoter, som kan være med til at belyse teksten fra andre vinkler. Når der er gået ca. en time, læser jeg digtet højt. Og så drejer samtalen sig om det. I nogle tilfælde flettes de to tekster sammen.
Alle de forskellige perspektiver er med til at udbrede teksterne langt mere, end hvis man sidder hjemme med dem alene og kun har sin egen erfaringsverden at opleve dem gennem. Det er forskellige ting, mændene reagerer på, og vidt forskellige erindringer, teksterne trækker frem.
Der var flere af mændene, der lænede sig tilbage og sagde: ”Ej digte, det er ikke noget for mig”, da jeg første gang trak ét ud af mappen. Men denne torsdag går de i kødet på digtet fuldstændig som på novellen og accepterer, at man måske ikke behøver at have det samme logiske overblik i et digt for at få noget ud af det.
At guidet fælleslæsning kan få disse mænd til at snakke frit om selv kringlede digte hænger sammen med den stemning, der skabes omkring læsningen. Denne form for læsning er ikke litteraturanalyse, det er helt nede på jorden-kommentarer som fx: ”uartigt sprogbrug!” eller: ”pause allerede? Jeg synes slet ikke, der er sket noget”, som er med til at drive samtalen fremad.
Da jeg spørger mændene om, hvad de synes fordelen ved guidet fælleslæsning er, fremhæver de fraværet af forberedelse. Mændene synes, det er en luksus at komme og få læst højt, og at man ikke skal forberede sig, ”for det forpligter”, som én af dem siger. En anden siger: ”Hvis jeg sidder og læser en tekst derhjemme, så gør jeg mig nogle tanker om, hvad jeg vil sige. Men her sidder jeg ofte først og lytter til, hvad de andre har at sige, og det er faktisk det vigtigste for mig”. Og det er måske netop dét, guidet fælleslæsning kan: Det handler ikke så meget om at finde ud af, hvad man selv vil sige, som at gribe nuet og bare kaste sig ud i at sige et eller andet – en lille sætning, som en anden så samler op – og pludselig så har man faktisk en rigtig samtale om litteraturen og vigtige emner i livet. Alle møder teksten samtidig, og alle sidder med en umiddelbar reaktion. Det gør, at man er lidt mere på ’slap line’ i samtalen, bruger sig selv lidt mere kreativt og måske træder ind i det mere ’åbne rum’, der både er sårbart, men også kan være med til at flytte os og lade os være til stede på et almenmenneskeligt plan. Derfor kan guidet fælleslæsning mere end noget andet næsten være et værn mod ensomhed.
Dét, at litteraturen er omdrejningspunktet, er med til at vække sanserne og kropslige erfaringer hos deltagerne, og det sørger for, at det ofte er eksistentielle eller etiske problemstillinger, der bliver diskuteret. Det er emner med lidt mere gods i, end det vi typisk taler med andre om i almindelige sociale sammenhænge.
Inden vi runder af denne torsdag i Vester Hæsinge, spørger jeg mændene, hvad fordelen er ved, at denne læsegruppe er en ’lukket læsegruppe’ for mænd over 50, og at kvinder derfor er forment adgang. Mændene er enige om, at de tør sige andre ting: ”Vi behøver måske ikke tænke så meget på at være høflige”, siger én. ”Kvinder har ofte patent på det sociale område”, siger en anden. Han mener, det kan være sværere for mændene at vove sig ud, men at det gør det lettere, når det kun er mænd, der er inviteret. Dog er der nogle af teksterne, de synes, det kunne have været sjovt at høre, hvad kvinderne ville have sagt om. Fx da vi læste Vita Andersens digt 'Hvad tror du jeg tror' (1977), der handler om to unge mennesker, der dater.
Ina Lykke Schmidt tror, at denne oplevelse kan smitte af på mændenes forhold til litteraturen, og at den kan få dem til at mærke på egen krop, at man ikke behøver at være en garvet læser (selv om nogle af dem er det), at skulle sige noget klogt eller tygge sig igennem tykke bøger for at have glæde af at læse. "Litteraturen er for alle uanset, baggrund, køn, alder, og den kan endda binde os sammen!"
Artiklen er skrevet af læseguiden Ina Lykke Schmidt med bidrag af Mai Villadsen, litteraturformidler v. Faaborg-Midtfyn
Kommentarer