Som svagtseende forfatter kan man hente god og opfindsom hjælp i elektronikken, men agter man at følge med i såvel nulevende som hedengangne kollegers produktion, er man henvist til lyttelæsning, og det kan være et noget meleret gebet at betræde.
Heldigvis findes der gode oplæsere, og de være hermed takket og priset, men næsten lige så hyppigt forgår de ædleste litterære bestræbelser i grel uformåenhed.
Hvad sidstnævnte lyttelæseoplevelser angår, kunne man vel på tidstypisk vis kræve en skyld placeret. Dog, dels er bogverdenen for kringlet til sligt, dels er skyld slet ikke mit ærinde. Et nødråb, et par betragtninger og eksempler må være tilstrækkeligt.
Nødråbet er enkelt: Udvælg vore oplæsere med større omtanke!
Skuespillere er ikke nødvendigvis gode oplæsere, ligesom ikke-skuespillere nødvendigvis er dårlige ditto. Imidlertid er der lyttelæsere, uanset køn, imellem enighed om, at mænd generelt er de bedste til jobbet. Skønt også her kan der vælges fejl.
Nyligt lånte jeg to bøger gjort af en af landets fremmeste essayister, en mand på omkring de tres. Første bog var en fryd, oplæst af en rolig, moden mandsstemme.
Forventningsfuld proppede jeg den første kassette af bog nummer to i maskinen, og hvem læste så den 60-årige essayists erindringer op? Ak og ve, en max. 30-årig ungersvend med et heftigt anstrøg af disc-jockey i diktionen! Mine værste kvindeoplæsninger angår en af nordens ansete, prisbelønnede skribenter. To bøger også denne gang. Den første var lagt i munden på en let vaklende jomfrunalsk røst, der sippenippede sig gennem værkets dramatiske forløb, som drejede det sig om en lillepigebog fra 1920'erne. Intet under at jeg brød sammen i ufrivillige latterbrøl, da en saftig samlejeskildring blev sippenippet frem på netop det niveau. Næste bog læstes af en yngre kvinde, der fór gennem teksten, som havde hun bødlen med den nihalede kat i hælene. Over stok og sten gik den vilde jagt uden gnist af pauser mellem kapitler og skel mellem hvilken af de mange personer, der nu var i fokus. Rent bortset fra at det kneb gevaldigt for den forfulgte oplæser at udtale broderfolkets person- og stednavne ens hver gang, de optrådte.
Om de omtalte fire oplæsere var skuespillere eller ej, er fundamentalt ligegyldigt, man kan kun omkring de tre af dem gentage nødråbet i håb om, at det må nå rette vedkommende:
Udvælg vore oplæsere med større omtanke!
Og mine egne bøger udsat for lyd? - Tjah!!
Ærbødigst
Relaterede links:
Danmarks Elektroniske Blindebibliotek
Danmarks Blindebibliotek
BogWeb - 1. august 2001
Kommentarer