Af Astrid Rode, stud.mag. i moderne Kultur
Sommerhus, senere er en novellesamling skrevet af den tyske forfatter Judith Hermann (født 1970). Novellesamlingen er forfatterens debut. Sommerhus, senere udkom på dansk i år 2000.
De ni noveller i Sommerhus, senere befolkes hovedsagligt af unge mennesker dog med enkelte undtagelser fra reglen. Eksempelvis novellen Enden på noget, hvor den unge kvinde Sophie beretter om sin bedstemors tragiske skæbne.
Generelt forekommer personerne i novellerne initiativløse og afventende. De er bange for at sætte sig selv i spil. De er bange for at blive afvist og skuffede. Derfor vil karaktererne hellere lade være med at træffe vanskelige beslutninger til senere. Dette gør sig eksempelvis gældende i titelnovellen Sommerhus, senere, hvor den kvindelige fortæller tilsyneladende er interesseret i Stein.
Han har købt et faldefærdigt hus, hvor han drømmer om, at de kan bo sammen. Kvinden venter på, at Stein skal invitere hende ud i huset, der ligger udenfor Berlin. Det gør Stein ikke direkte, derfor udskyder hun at tage af sted. Det er op til læseren, at bedømme om hun nogensinde tager af sted.
Tilfældige møder
Personerne i Hermanns noveller går ind og ud af hinandens liv. Eksempelvis den mystiske unge kvinde Sonja, som i novellen Sonja bliver ved med at opsøge hovedpersonen. Sonja og hovedpersonen mødes tilfældigt i et tog mellem Hamburg og Berlin. Hovedpersonen og Sonja indleder et slags venskab, fordi Sonja insisterer på det. Undervejs i venskabet opstår der måske nærhed og ømhed imellem dem.
Novellen Hunter-Tompson-musik skiller sig ud fra samlingens øvrige noveller, fordi den foregår i en storby i USA. Imidlertid handler den blandt andet om et tilfældigt møde mellem to fremmede. Hunter Thompson, der bor på en slags hotel møder en ung kvinde. De har en interesse for musik tilfælles, hvilket i få øjeblikke binder dem sammen.
Længsel
Mange af personerne har en stor længsel efter noget udefinerbart, som de midlertidigt drukner i alkohol og stoffer. Personerne venter på noget, men de virker ikke bevidste om hvad de venter på.
Personerne i novellerne forekommer initiativløse, som fortælleren i ”Sommerhus, senere”. Den kvindelige fortæller er tilsyneladende i interesseret i Stein, der har købt et faldefærdigt hus. Hun venter på, at han skal invitere hende derud. Men det gør han ikke direkte, derfor udskyder hun at tage af sted. Herefter ligger det i luften, at hun aldrig vil gøre det.
I novellen Orkan længes Christine efter at opleve en tropisk orkan. Hun har ikke begrebet situationens alvor og frygter ikke naturens kræfter. Hun virker fremmedgjort fra naturen, som mange andre mennesker i den vestlige verden. Christine flirter desuden med den indfødte Cat, der har kone og barn. Hun lover ham at hun vil komme tilbage til øen, selv om hun ved, at det er en løgn. Christine og hendes veninde prøver, at forestille sig hvordan det må være at bo på øen.
Søgen efter identitet
Novellen Røde koraller handler om en ung kvinde og et armbånd, som hun har arvet fra sin oldemor. Armbåndet har stor symbolsk værdi for kvinden, der er gået i stå i livet. Ligesom hendes apatiske kæreste. Han ligger hele dagen i sin seng og er tavs. En gang om ugen går kæresten i terapi. Pigen vil i terapi, her mister hun koralarmbåndet og kæresten. Det åbner muligvis op for, at hun kan skabe sig en ny identitet.
Berlin om natten
Der er ikke meget egentlig handling eller plot i Hermanns noveller. Hendes stil er nøgtern og beskrivende med en undertone af melankoli. Det er som om der ikke rigtig er noget, der vil lykkes for personerne.
Mange af novellerne i Sommerhus, senere foregår i Berlins dystre natteliv blandt filmfolk, skuespillere og kunstnere, hvor alkohol, stoffer og sex flyder i rigelige mængder. Personerne mødes tilfældigvis og skilles igen. Det hele er præget af overfladiskhed og flygtighed. Personerne kender ikke rigtig hinanden, som i novellen Bali-kvinde, hvor fortælleren filosoferer over hvor godt han i virkeligheden kender vennen Markus, som han aldrig har været sammen med om dagen. De er kun sammen om natten, når de går i byen og fester.
Umulige valg
Det kan lyde som en kliche at påstå, at mennesker i det postmoderne samfund selv skaber deres egen identitet. Vi har ikke længere de store fortællinger at søge tryghed i. Alt bliver lige vigtigt eller ligegyldigt. Muligvis derfor er personerne i Hermanns noveller ensomme og savner retning i deres liv. De har populært sagt frit valg på alle hylder, men de kan ikke beslutte sig for hvad de skal vælge. I stedet udsætter de alle de besværlige valg til senere, de udsætter med andre ord deres liv til senere.
Sommerhus, senere behandler det postmorderne menneskes grundvilkår, hvor alt er lagt op til det enkelte individ. Læs den og bliv klogere på mennesker.
Kommentarer