Simple ord om en stor verden. En veloplagt og skælmsk Murakami i samtale med Mette Holm om drømme, sprog og historier.
Der var fuldt hus i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek, hvor 600 var mødt op for at opleve den magiske japaner. Det var de hurtige og de heldige, forfattermødet var udsolgt på tre timer. Manden i centrum tog tilsyneladende seancen med ophøjet ro. ”I don’t read my own books”.
When I was a kid, I was a library addict
Murakami har altid elsket historier. Som barn hang han ud på biblioteket, og alle historierne har inspireret ham til at drømme. Og senere til at skrive, nu på 37. år. Han skriver overalt og gerne med musik til. ”Music is my passion”. Han har boet mange år i udlandet og kigget på Japan udefra, inden han vendte hjem. Inspirationen sætter han få ord på. “A writer dreams while he is awake. I don’t have any inspiration. I am just dreaming. Ideas are just dreams”.
Murakami skriver ofte om steder, han aldrig har været, besøger stederne og finder stor genkendelse. ”Wonderful!”.Han bryder sig ikke om at kategorisere litteratur, det er jo bare historier, men fremhæver Raymond Chandler og David Lynch for deres fantastiske fortællinger. Murakamis egne historier handler ofte om unge, almindelige mænd.
Lost in Translation
Murakami er også oversætter af blandt andet klassikere til japansk. Han kan lide at skabe sin egen version og er optaget af sproget. Alle oversættelser er en form for fortolkning. Mette Holm fortalte, at hun har brugt to år af sit liv på at oversætte 1Q84, hvorefter Murakami undskyldte. På scenen fulgte nu en lille horrorhistorie, ’Spejlet’, som Mette Holm oversatte. Det var en stor oplevelse at høre musikken i sproget i begge oplæsninger.
Murakami er glad for at have så mange forskellige læsere i hele verden, unge, ældre, kvinder og mænd. Han holder af ord. Simple ord om en stor verden og ikke store ord om meget lidt. Hans optræden var magisk og hemmelighedsfuld. Simpel og skælmsk. ”I just write”.
Foto: Niels Hougaard
Kommentarer