Af Astrid Rode, Cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling
Vi har det så godt i lille Danmark. De fleste har mad og bolig, mange har fladskærm, bil, sommerhus og meget mere. At shoppe er for de fleste en del af hverdagen. Men derfor kan man jo godt have dårlig samvittighed over alt sit unødvendige forbrug.
Kirsten Hammann, født 1965, debuterede med digtsamlingen "Mellem tænderne" i 1992. Året efter kom romanen Vera Winkelvir. Hendes stil kan overordnet beskrives som postmodernistisk, idet hun anvender træk fra minimalismen. Kirsten Hammann dyrker på samme tid popartens overflade og modernismens raseri over tilværelsens meningsløshed.
Hammann behandler netop det overfladiske forbrugssamfund og livets meningsløshed i romanen Fra smørhullet fra 2004. Romanens hovedperson Mette på 35 er maler, og dermed en del af den kreative klasse. Hun sidder trygt og godt i sin lejlighed i Amaliegade i indre København.
Kortvarig idyl
Romanens prolog hedder Søren og Mette. Her ironiserer Kirsten Hammann over hovedpersonen Mettes tilsyneladende perfekte ægteskab med den succesfulde forfatter Søren. De er hinandens eneste ene, og de har ventet hele livet på at finde hinanden. Mette sætter sin karriere som kunstmaler på standby og bliver hjemmegående. Alt ånder fred og idyl i det lille hjem.
Ægteskabet går imidlertid i stykker, da Mette får trusler på livet, og Søren får travlt med at redde sig selv. Han tør ikke blive hos sin elskede. Efter skilsmissen tikker der hver måned 15.000 kr. ind på Mettes konto.
Spildte liv
Mette forsøger at klare sig igennem skilsmissen fra Søren ved at bure sig inde i sin lejlighed, hvor hun hovedsageligt får tiden til at gå med at se reality tv, Hollywood film og læse dameblade. Hun bruger al sin tid på dårlig smag, hvilket hun skammer sig over, men samtidig magtet hun ikke at læse bøger eller se DR 2.
Imens hun sidder klistret til fjernsynsskærmen fylder hun sig med tomme kalorier i form af chokolade, slik og kager. Hun sørger ikke blot over skilsmissen fra sin eneste ene, men ligeledes over sin tabte ungdom. Desuden frygter hun døden og at forsvinde for evigt. Det er paradoksalt, da hun ikke føler, at hun har udrettet noget.
Som en del af den kreative klasse er Mette naturligvis tolerant i forhold til indvandrere, for selvfølgelig skal de have lov til at være her, bare ikke lige der, hvor hun bor. Alligevel kan Mette ikke sige sig helt fri for at have fordomme, for er indvandrerne mon ikke lidt farlige?
Den uretfærdige verden
I Fra smørhullet problematiserer Hammann det vestlige menneskes selvtilstrækkelighed og hykleri: vi gør ikke alt det gode, som vi ved, vi burde gøre. Mange er desuden dobbeltmoralske, når det kommer til at passe på naturen. For hvad hjælper det at købe økologiske kiwier, der er importeret hele vejen fra New Zealand, som hovedpersonen Mette gør.
Mette ved godt, at det er forkert, at hun ikke gør mere for at hjælpe alle de fattige mennesker ude i verden. Hun forsøger derfor at dulme sin dårlige samvittighed ved at få et sponsorbarn. Men Mette er ikke helt tilfreds, da det viser sig at barnet også skal have gaver til fødselsdag og jul. Hun synes, at det er lidt for dyrt, men nænner trods alt ikke at bakke ud.
Hammann stiller skarpt på den distance, mange vestlige mennesker føler, når de ser indslag om krige og katastrofer på TV. Mette sidder i sofaen og spiser slik, imens hun ser, hvordan de to tårne vælter den 11. september. Derefter følger hun med i, hvordan der bliver krig i Irak, og hun synes faktisk, det er lidt spændende, selv om hun godt ved, at det er forkert at tænke sådan. For det er virkelige mennesker, der dør inde bag skærmen. Det er paradoksalt at verden brænder, imens mange af os, i den vestlige verden sidder og drikker aftenkaffe.
Fra smørhullet er især værd at læse, fordi den prikker til vores dårlige samvittighed. For burde vi ikke alle sammen gøre noget mere for at hjælpe alle de fattige i ulandene, og for at bremse klimaforandringerne? For der er formodentlig andre i smørhullet Danmark, som kunne gøre lidt mere for at hjælpe andre - for vi har det jo i grunden godt.
Kommentarer