Af Bettina Schnegelsberg, Vallensbæk Bibliotek
På den årlige litteraturcafé på Vallensbæk bibliotek, hvor jeg arbejder som bibliotekar, fortalte jeg bl.a. om Mette Winges ”Fuglebal”. Det førte til en diskussion om Griffenfeld, og hvorfor der ikke er skrevet en roman eller biografi om ham. En roman, der kunne give os indtryk af det menneske han var? Ikke bare som politiker men også som privatperson. Det satte jeg mig for at kigge lidt nærmere på.
Historien om Griffenfeld
Kort ridset op er historien om Griffenfeld, historien om vinhandlersønnen, Peter Schumacher, som gjorde lynkarriere og blev rigets mægtigste mand og som faldt så dybt. I en alder af 41 dømtes han til døden for landsforræderi men blev benådet på skafottet. De resterende 23 år af sit liv tilbragte han i fangenskab. Bedst kendt er Griffenfeld måske for at være hovedmanden bag kongeloven og for ordene ”Pennen styrer sværdet”.
Det viste sig, at der faktisk er skrevet store mængder litteratur om Griffenfeld - både romaner, skuespil og et par biografier. Forskellige perioder har haft forskelligt syn på Griffenfeld. I sin samtid blev han opfattet som forræder, i senere tiders klare bakspejl ses hans handlinger anderledes, og han er blevet rehabiliteret og taget til nåde.
Det er i høj grad spejlet i litteraturen om ham, som toppede i slutningen af 1800 tallet og starten af 1900 tallet, men siden har der ikke været en rigtig ”Griffenfeld-æra” (som man nærmest har en Struensee-æra i disse år).
For at tage det nyeste først har Mette Winge som sagt skrevet ”Fuglebal” i 2003. Det er ikke som sådan en roman om Griffenfeld. Det er nærmere en spændingsroman om historikeren, Thomas Ender, som sætter sig for at skrive en biografi om den tidligere rigskansler få år efter dennes død.
Derfor møder man i denne roman ikke Rigskansleren i egen høje person, og der er på denne måde lagt en vis distance til ham. Formen efterlader ikke mange muligheder for at ”belyse” hans tanker og følelser. Thomas Ender rejser rundt og møder mennesker, der har kendt Schumacher og får på den måde samlet materiale om ham.
Flettet ind i romanen er Magdalene Sybilles (fiktive) uafsendte breve til hendes elsker, Griffenfeld, skrevet i hendes eksil på Amager efter hans fald. På bogmessen i Forum sidste år fortalte Mette Winge om arbejdet med ”Fuglebal”. Bl.a. fortalte hun, at der på Rigsarkivet ligger breve fra Griffenfelds bo som blev beslaglagt i forbindelse med hans anholdelse. Breve som hun ikke har haft mulighed for at læse, da de er skrevet med gotisk skrift. Breve som måske kunne kaste lidt mere lys over mennesket, Peter Schumacher.
Politikeren Griffenfeld
Sebastian Olden-Jørgensen har skrevet en biografi om Peter Schumacher, men den fokuserer faktisk kun på Griffenfeld som politiker, ikke som privatperson. De private dele af hans liv, såsom hans ægteskab og hans damebekendtskaber, som han var kendt for, kunne det have været interessant at læse mere om.
Hvilken betydning havde Griffenfelds agerhøns (hans veninder) og var den type forhold almindelige og bredt accepteret? De 23 år i fangenskab er der kun ofret ganske få sider på at beskrive. Men er det politikeren Griffenfeld man er interesseret i, er det denne bog man skal læse.
Poul Hautons lille biografi: Griffenfeld; Domfældt men frikendt, kan man næppe kalde en biografi i egentlig forstand. Den beskæftiger sig udelukkende med Griffenfelds eftermægle og tager ikke i den forbindelse stilling til skyldspørgsmålet, konstaterer blot at senere tider har frikendt ham.
Poul Peter Poulsen har skrevet et skuespil om Griffenfeld.
Det tager sin begyndelse på det tidspunkt hvor Griffenfeld udnævnes til Rigskansler og slutter på Munkholm 18 år efter hans fald. Griffenfeld fremstilles som en lidenskabelig mand med følelser, men også som en mand der er meget bevidst om sit eget værd. Moralen i stykket formuleres af Griffenfelds gamle ven Jørgen Iversen. Griffenfeld var ikke landsforræder, men han svigtede folket ved at ”fornægte” sin borgerlige herkomst, da han fik titel og blev adlet, hvilket han pralede af og var stolt af.
Et par historiske romaner
H. F. Ewald har skrevet mange romaner om historiske personer, en beskæftigelse hans søn, Carl Ewald fortsatte og hvis historiske romaner i endnu højere grad stadigvæk læses. Men H. F. Ewald har altså også skrevet en roman om Griffenfeld, som til dels er gået lidt i glemmebogen, i hvert fald findes den ikke på særlig mange biblioteker.
Romanen tager sin begyndelse ved Frederik d. 3. s død hvor Griffenfelds opstigen for alvor begynder. Ewald har skildret Griffenfeld og de personer der omgav ham med stor indlevelsesevne, og har tegnet de kulisser, hvor handlingen udspilles fint, hvilket er med til at gøre fremstillingen troværdig og levende. Ewalds roman er både oplysende og underholdende og kan sagtens tåle at få en renæssance.
Synd at kendskabet til denne glimrende historiske roman ikke er mere udbredt, for den giver et godt bud på, hvem Griffenfeld var. Når man læser Storkansleren af Niels Aage Barfoed, bliver man slået af det meget lettere og mere moderne sprog den er skrevet på i modsætning til Ewalds roman, der er skrevet 70 år tidligere.
Den er ikke lige så rig på detaljer og beskrivelser, men den er en rigtig god introduktion til Peter Schumachers liv og karriere, og den har alt det vigtigste med – og er bestemt ikke skrevet uden indlevelse. Griffenfeld er en rigtig god historie, og man kan med fordel starte sit bekendtskab med ham i Storkansleren.
Kun navnet er tilbage
Det er både noget rigtigt og forkert ved at sige at ”kun navnet er tilbage”, som det hedder i titlen på Olden-Jørgensens biografi, og som henviser til, at det eneste hans fjender ønskede der skulle være tilbage i historien efter ham, var navnet. Det er både rigtigt og forkert fordi, der er skrevet rigtig meget om Griffenfeld, men det meste af det er af ældre dato og læses sandsynligvis ikke i særlig stor stil.
Falder vejen forbi Det Kongelige Bibliotek, hvor Griffenfeld i en periode virkede som bibliotekar, kan man se en bronzestatue af ham udført i 1922. På postgården i Købmagergade kommer man imidlertid til at lede forgæves efter en plade på væggen, der fortæller at her boede en af Danmarks største statsmænd: Peter Schumacher Greve af Griffenfeld.
De gennemgåede bøger i den rækkefølge de er omtalt:
Winge, Mette: Fuglebal; En barokroman. Gyldendal, 2003. 262 sider
Olden-Jørgensen, Sebastian: Kun navnet er tilbage; En biografi om Peter Griffenfeld. Gad, 1999. 350 sider.
Hauton, Poul: Griffenfeld, domfældt men frikendt. Martin, 1949. 19 sider
Poulsen, Poul Peter: Griffenfeld; Et Skuespil i 6 Akter. Westermann, 1945. 87 sider Ewald, H. F.: Griffenfeld: Historisk Roman. - Erslev, 1888. 512 sider
Barfoed, Niels Aage: Storkansleren: roman om Griffenfeld. Lohse, 1953. 141 sider.
I øvrigt kan også nævnes:
Rosenkrantz, Palle: Griffenfeld: historisk roman med skildringer fra tiden omkring Griffenfelds fald. Gyldendal, 1937. - 2 bind
Lange, Victor: Peder Schumacher Griffenfeld; Hans Stigen og Fald: en Oversigtsartikel. Jacob Lunds Boghandel, 1928. 72 sider
Jensen, J. P.: Griffenfeld: fortalt for Ungdommen. Jespersen, 1917. 92 sider
Fabricius, Knud. Griffenfeld: historisk illustreret. Lybecker, 1910. 316 sider
Jørgensen, A. D.: Peter Schumacher Griffenfeld. Gyldendal, 1893-94. - 2 bind
Vaupell, Otto: Rigskansler grev Griffenfeld: et bidrag til Nordens historie i det 17de hundredaar
Kommentarer