Hvad er fantasi og hvor finder du den? Gå på opdagelse i og efter fantasien med forfatter Louis Jensen.
Jeg ledte. Hvor? Alle steder. I skov og krat, i mine venners hoveder og lommer, bag gardinet og under sengen. Hvad ledte du så ivrigt efter? En lille historie, der indeholdt alle historier, alle verdens ting, dyr, muslingeskaller, små sten og store træer, skyer og græs. Og alle smukke piger. Åh, hvor jeg ledte, oppe og nede, ude og inde, men jeg fandt ikke historien. Og så? Ja, tænk dig, så kom en lille mand. Og han sagde? Du behøver ikke at lede, sagde han. Se ud af vinduet. Dér er alle historier. Dér er alle smukke piger og tusinde kys og tusinde sange. Der er alting? Spurgte jeg. Han nikkede høfligt og sprang leende gennem glasset og ud i haven. Jeg ville med, jeg sprang bag efter. Og hvad så? Ja, så kom en stor flod flydende. Det var bogstavernes flod, den bar alting, der havde været, alt der ville komme, alt der kunne staves. Og jeg sprang ned i floden og flød med, og nu så jeg alting og blev dybt forundret. Så slugte en fisk mig, spyttede mig ud igen, og jeg fløj højt op og landede på en flod af hastige skyer, der stormede hen over himlen. Det var bogstavernes skyer, der stavede til alle hemmelige rum og tanker, til alt det, der var på vej ud af det hemmelige og endnu ikke fødte, og jeg lo højt, da jeg så det alt sammen. Så åbnede skyfloden sin hånd og kastede mig ned på jorden. Nu bevægede den sig, den buldrede og bragede, den åbnede sig og skubbede sig frem, og i rummet mellem bogstaverne, var alt der flød. Det var kærligheden og venskabet, og de spirede op af jorden, de foldede sig ud med nye blade og blodårer og grene og lemmer og insekter og træer og dyrs haler og negle og røde kinder og blå kinder og slangers skæl. Til sidst kom en flod af ild. Det var ildbogstavernes flod. Inden i var alt af ild, alle fugle og dyrs blod og græssets grønne ild og skyernes hvide ild, og jeg flød med, helt uden smerte, og nu så jeg, at alting brændte, men kun for at opstå igen, for at rejse sig op og løbe af sted på sine ben, flyve med sine vinger, svømme med sine finner og slå rod med sine rødder. Og et lille rødt insekt fløj op satte sig på min næse og så mig ind i øjnene. Det var guds punktum.
Louis Jensen, Litteratursiden 2015
Kommentarer