Mads Nygaard er aktuel med "Den gamle mand med trækvognen". Litteratursiden.dk har stillet ham "5 hurtige" om romanen.
I Politiken bliver din nye roman "Den gamle mand med trækvognen" beskrevet som værende langt væk fra "den metroseksuelle cafe latte i designede papbægre". Hvorfor vælger du at skrive om noget så "u-hipt" som randeksistenser i Jylland ? Og hvorfor er det fascinerende?
I Vendsyssel opererer vi ikke med anmeldelsernes yndlingsprædikat: Skæve eksistenser. Heroppe er særheder hver mands eje. Men vi har festoriginaler. Min hovedperson Folmer de Sica er en festoriginal. Fyldt med neuroser, hovmod, skavanker og tørst. Men på bunden, og hans bund er dyb, er han et godt og elskeligt menneske. En Trobadourix, som altid må tilbringe festen oppe i et træ. Med smadret instrument om halsen. Det kræver sin mand at blive ved med at spille og synge. Folmer de Sica er en mand og hans fortælling en rejse gennem helt almindelige flammer og mirakler.
Og hvorfor tror du alligevel det er oppe i tiden at beskrive samfundets bund - jeg tænker her, foruden din roman, på Jan Sonnergaards "Radiator" og Per Flys "Bænken"?
Jeg synes ikke det er oppe i tiden. Jeg kunne godt tænke mig nogle flere alkoholiserede, havnearbejdende kærlighedskrabater i litteraturen.
Du er ofte blevet sammenlignet med Bent Vinn Nielsen. Hvad siger du selv til denne sammenligning?
Sammenligninger mellem forfattere kan kun bruges af læserne, hvis de gerne vil låne beslægtede romaner. Men et pot billard med Bent Vinn Nielsen kunne være sjovt. Han må lave et hav af skæve.
Dine bøger er meget realistiske. Kunne du forestille dig at skrive en roman, der var mere formeksperimenterende?
En anmelder af " Den gamle man med trækvognen" mente, mit sprog er grotesk. Det er rigeligt surrealistisk til mig.
Hvilken bog ligger på dit natbord netop nu?
På natbordet ligger lige nu Humphrey Carpenters "Being geniuses together", en bog om tyvernes Paris, hvor Hemingway prøvede at lære Ezra Pound at bokse, og James Joyce drømte om at drikke sig fra sans og samling. En anekdotespækket bog til alle alkoromantikere. Desuden Weekendavisens kryds & tværs "Hovedbrud", der burde hedde "Kraniebrud".
Artikel
En trækvogn fyldt med festoriginaler
Mads Nygaard er aktuel med "Den gamle mand med trækvognen". Litteratursiden.dk har stillet ham "5 hurtige" om romanen.
I Politiken bliver din nye roman "Den gamle mand med trækvognen" beskrevet som værende langt væk fra "den metroseksuelle cafe latte i designede papbægre". Hvorfor vælger du at skrive om noget så "u-hipt" som randeksistenser i Jylland ? Og hvorfor er det fascinerende?
I Vendsyssel opererer vi ikke med anmeldelsernes yndlingsprædikat: Skæve eksistenser. Heroppe er særheder hver mands eje. Men vi har festoriginaler. Min hovedperson Folmer de Sica er en festoriginal. Fyldt med neuroser, hovmod, skavanker og tørst. Men på bunden, og hans bund er dyb, er han et godt og elskeligt menneske. En Trobadourix, som altid må tilbringe festen oppe i et træ. Med smadret instrument om halsen. Det kræver sin mand at blive ved med at spille og synge. Folmer de Sica er en mand og hans fortælling en rejse gennem helt almindelige flammer og mirakler.
Og hvorfor tror du alligevel det er oppe i tiden at beskrive samfundets bund - jeg tænker her, foruden din roman, på Jan Sonnergaards "Radiator" og Per Flys "Bænken"?
Jeg synes ikke det er oppe i tiden. Jeg kunne godt tænke mig nogle flere alkoholiserede, havnearbejdende kærlighedskrabater i litteraturen.
Du er ofte blevet sammenlignet med Bent Vinn Nielsen. Hvad siger du selv til denne sammenligning?
Sammenligninger mellem forfattere kan kun bruges af læserne, hvis de gerne vil låne beslægtede romaner. Men et pot billard med Bent Vinn Nielsen kunne være sjovt. Han må lave et hav af skæve.
Dine bøger er meget realistiske. Kunne du forestille dig at skrive en roman, der var mere formeksperimenterende?
En anmelder af " Den gamle man med trækvognen" mente, mit sprog er grotesk. Det er rigeligt surrealistisk til mig.
Hvilken bog ligger på dit natbord netop nu?
På natbordet ligger lige nu Humphrey Carpenters "Being geniuses together", en bog om tyvernes Paris, hvor Hemingway prøvede at lære Ezra Pound at bokse, og James Joyce drømte om at drikke sig fra sans og samling. En anekdotespækket bog til alle alkoromantikere. Desuden Weekendavisens kryds & tværs "Hovedbrud", der burde hedde "Kraniebrud".
Kommentarer