Af litteraturstuderende Henrik Torjusen
I romanen følger vi en ung mand, der studerer ved Dublins Universitet. Gennem bogen får vi indblik i hans samliv med onklen, som han bor hos og hans omgang med vennerne.
Da den fremragende og tumultariske roman ’Sweeny i træerne’ (1939, dansk 2002) udkom på engelsk for første gang, skete det 17 år efter, at Irland havde løsrevet sig fra England og var blevet selvstændigt. Den lange irske kamp for en selvstændig stat var afsluttet. Og efter en kortvarig borgerkrig i 1922-23 mellem tilhænger og modstandere af det løse forbund med England, som indstiftede selvstændigheden, opstod der atter en irsk stat.
Den irske selvstændighed bliver ikke behandlet direkte af Flann O’Brien (1911-1966) i ’Sweeny i træerne’, men for at begribe den meget komplekse og kaotiske historie, er det nødvendigt at sætte den ind i den samtidige irske historie og udvikling. I perioden før og efter den irske frihed, var der stor fokus på den irske nationalitet og på den nationale identitet. Der blev formet en model for den ’oprindelige’ irer, med udgangspunkt i den keltiske forhistorie, den katolske tro og en primitiv autenticitet i landbefolkningen. Den sande irer udgik fra en samdrægtighed af keltisk bondefornuft og katolsk religiøsitet.
For at genfinde den oprindelige irske nationale identitet, blev de gamle keltiske myter fundet frem og brugt som afsæt for at gendanne den tabte idé om irskhed. Den keltiske forhistorie, legender og folkeminder blev grundlaget for det Irland, der efter selvstændigheden tog navneforandring til Eire og indførte gælisk/irsk som hovedsprog i det nye Irland. Og det på trods af, at langt de færreste var i stand til at tale irsk. Det gælder for så vidt den dag i dag, hvor irsk stadig er det officielle sprog i Irland. På denne måde bliver sproget, forhistorierne og troen en måde at afgrænse nationen fra det omgivende England.
Kulturel genopstandelse
Inden selvstændigheden begynder en kulturel opstandelse i Irland. Forfattere som W. B. Yeats (1865-1939) og J. M. Synge (1871-1909), var sammen med flere andre forfattere og kunstnere del af den såkaldte ’keltiske genopstandelse’ eller ’keltiske skumring’ i perioden 1900-1920. Formålet var at genvitalisere den såkaldte oprindelige keltiske kultur, så det blev muligt at fremvise dens forskelle fra den engelske kultur. Målet var at finde tilbage til de keltiske rødder i legenderne, dansen og folkemusikken, og gennem denne genbrug og revitalisering skabe en klangbund for den irske identitet.
Yeats’ og Synges litteratur er grundlagt på den fremherskende victorianske moralopfattelse, hvor det naturlige, var det, der var simpelt og ligetil, og hvor alt andet var bandlyst. Litteraturen tager udgangspunkt i en simpel narrativ struktur og i keltiske myter. Der bliver skabt en litteratur, der bunder i den irske ideologi, og udmønter sig i det, man kunne kalde ’trygge tekster’. Bøger, hvor der ikke er fare for, at de skal udarte sig eller udtrykke tanker eller meninger, der går imod den irske sag eller den victorianske moral.
Den kaotiske modstand
Hvad Flann O’Brien vil med ’Sweeny i træerne’ har været genstand for stor uenighed. Nogen har betragtet bogen som en leg med genrer, eller med romanens opbygning og struktur. Andre har set det som en kritik af modernismen og avantgarden, mens atter andre har læst den som en anarkistisk og komisk dekonstruktion, der ikke har andre mål end netop opløsningen i sig selv.
Spørgsmålet er, om romanen, nedenunder alle løjer og spilfægterier, ikke gennemstrømmes af en kritik af det irske projekt, som det er blevet beskrevet ovenfor. ’Sweeny i træerne’ er således mere end bare en sammenhobning af ideer, mytologi og nonsens. På en og samme gang er det en parodi på stilarterne i den ’keltisk genopstandelse’, på den victorianske moralopfattelse og på den irske identitetsdannelse.
I romanen følger vi en ung mand, der studerer ved Dublins Universitet. Gennem bogen får vi indblik i hans samliv med onklen, som han bor hos og hans omgang med vennerne. Teksten, der er uden egentlige kapitler, er opklippet i forskellige afsnit, så vi bliver præsenteret for forskellige handlingsplaner, vævet ind i hinanden. Endvidere udnytter Flann O’Brien en teknik fra en anden irsk forfatter, James Joyce (1882-1941), hvor tilfældige forhåndenværende tekststykker bliver trukket ind i teksten og bliver del af handlingen. Eksempelvis dukker et brev fra en bookmaker pludseligt og umotiveret op.
Selv historien springer frem og tilbage, og da den unge studerende begynder at skrive på en bog, som vi får uddrag af gennem ’Sweeny i træerne’, opstår der endnu et fortælleplan, da bogen omhandler en anden forfatter, der er ved at skrive en bog. Der er altså et biografisk plan i Dublin, hvor vi følger den unge studerende. Et uddragsplan, hvor forskellige tekster, bøger og myter bliver omfattende citeret. Og endelig et plan, hvor den unge studerendes roman udfolder sig.
Den anarkistiske roman
Romanen i romanen udvikler sig snart til en anarkistisk leg med konventionerne for romanen, en opløsning som den unge studerende selv beskriver planen for i begyndelsen af ’Sweeny i træerne’:
’Romanen kunne være despotisk i hænderne på en skruppelløs forfatter. Som svar på en forespørgsel blev det forklaret, at en fyldestgørende roman ret beset burde være et åbenlyst lurendrejeri, som læseren efter behag kunne fæste lid til eller ej. Det var udemokratisk at tvinge romanfigurer til at være udelukkende gode eller dårlige, rige eller fattige. De burde hver især have ret til privatliv, selvbestemmelse og en anstændig levefod.’ (Sweeny i træerne’, s. 27)
Mr. Trellis, forfatteren til romanen i romanen, bliver derfor overfaldet af sine egne romankarakterer, da han efter deres opfattelse, ikke har behandlet dem ordentligt. Romankaraktererne lever et normalt liv, når de ikke har ansættelse i romaner, hvor forfatteren så til gengæld tvinger dem til at handle mod deres vilje og natur. Romanen, der er præget af digressioner, indfald og parodi, kulminerer da Mr. Trellis forelsker sig i en af sine egne kvindelige romankarakterer. Han gør hende gravid, og hun føder en fuldvoksen mand, der for at tage hævn over Mr. Trellis, slår sig sammen med hans andre romankarakterer. Orlick Trellis, som barnet hedder, skriver nu Mr. Trellis ind i en anden tekst, hvor han ender foran en domstol, hvor han skal dømmes for sine forbrydelser mod sine egne romanfigurer.
Den seriøse latter
Som det formentlig fremgår, så er handlingen i ’Sweeny i træerne’ noget når umulig at gengive. Men gennem sin brug af forskellige stiltræk, genrer og allehånde pudseløjerligheder, lykkes det Flann O’Brien at underminerer den enhedskultur, den irske samtid forsøger at skabe. Galskaben fra de irske/keltiske legender opløser samtidens forsøg på at forsimple deres indhold til moralske pointer. Den rationelle moral bliver sprængt i stumper og stykker. Og romanfigurernes oprør peger på virkelighedens modstand mod at blive reduceret til endimensionelle personer, der i kraft af deres pagt med naturen altid handler rigtigt, fornuftigt og dermed irsk.
Titlens Sweeny henviser til en keltisk legende om kongen Sweeny, der under et slag dræber en modstand, mens der er våbenhvile. Sweeny bliver derfor bandlyst til at leve nøgen og gal i træerne resten af sit liv. Han bliver senere viklet ind i Mr. Trellis roman, som en tilfældig bifigur, der på samme tid henviser til det umulige i at indpasse keltiske legender i nutiden, og til modstand mod at tilpasse sig en enhedskultur under den irske nation. ’Sweeny i træerne’ kan betragtes som et anarkistisk udbrud af galskab, der peger på det absurde i forsøget på at forene alle de modsatrettede træk fra fortid og nutid. Og Flann O’Brien følger dermed en irsk litterær tradition for at behandle seriøse emner med latter og samtidig tage denne latter alvorligt.
Den gale streg er en modstandshandling, det er en måde at undslippe det forudbestemte, og en måde at undgå den triste skæbne, der ellers kan overgå et menneske, hvis det lader sig indfange af verdens moralske fordømmelse. For at bevare sig selv, må man kunne le af verden, men latteren skal ikke kun udgøre en pause fra verdens alvor og lidelse. Latteren skal tages alvorligt, for hvis vi ikke kan le af verden, hvordan skal vi så gøre modstand mod dens forsøg på at forbyde og indskrænke. Latteren rummer en mulighed for at rumme mere af verden, og uden latter får en snæver moral overtaget, og vi befinder os snart som Sweeny nøgne og sørgmodige i træerne.
Kommentarer