Af litteraturstuderende Helle Laursen
Drop City
Romanen er egentlig ikke en rigtig ’68’er, da den foregår i starten af 70’erne, men fortællingens udgangspunkt er ’68’ernes idealer, fri sex, at dele alt i kollektivet og leve i pagt med naturen. Blomsterbørnene i T.C. Boyle’s Langt ude lever i hippiekollektivet Drop City i det solrige Californien. Her følger vi den unge kvinde Star, der sammen med sin highschool-kammerat Pan har lagt forstads Amerika bag sig og deponeret deres borgerlige navne Pauletta og Ronnie. De kaster sig helt og fuldt ud i drømmen om at leve i det selvforsynende kollektive Paradis.
Men der er slanger i Edens have. Under overfladen er Drop City fyldt med spændinger og usagte konflikter. Kulminationen på de mange problemer og det der for alvor sætter handlingen i gang, er de dramatiske begivenheder på den årlige Druide Dag. Det er en dag hvor alle er på det ”fede” trip.
En ung pige bliver voldtaget, en mor giver sit barn juice med LSD og Drop City’s Guru, Norm, kommer i problemer med politiet. Derefter bliver det besluttet at hele Drop City drager til Alaska. Her vil de genopbygge deres kollektiv, være selvforsynende og leve i harmoni med moder jord.
Langt Ude
I Alaskas ødemark kommer hippierne tæt på naturens utæmmelige kræfter og de pelsjægere, der lever i den nærmeste udpost. De får også kontakt til de få lokale pelsjægere og andre drop-outs. To af dem er Sess Harder, der er pelsjæger og hans unge kone Pamela. De har valgt det hårde liv i ødemarken og har sagt farvel til den vestlige verdens komfort for at kunne leve det frie liv i samklang med naturen.
Dobbelttydig titel
I den danske oversættelse er titlen Langt ude, og i den ligger en hvis dobbelttydighed. I den kan man lægge de langt ude trips som hippiekollektivet næsten konstant er på. De taber fornemmelsen af tid, ansvar og tilværels
ens mere praktiske problemer. Men langt ude kunne også refere til Alaska, hvor anden del af handlingen udspiller sig bogstaveligt langt ude og langt væk fra civilisationen.
Her er natur ikke bare et behageligt klima med solskin og varme, men alt andet. Her kræves en helt anden respekt og et meget realistisk forhold til naturen for at overleve, hvilket kommer som en total overraskelse for Drop Outs beboere. Natur er ikke bare venligt solskin, men handler om at overlevelse. Den er brutal, så der skal mere til end hippieidealer og deres lystbetonet levevis. De sættes på en hård prøve, når alt ikke længere kan klares med et vildere trip, mere sex og flere fester.
Naive drømme
T.C.Boyle belyser gennem den unge kvinde Star flere af de værdier og klicheer, der lå til grund for hippiekulturen. Star erkender gradvist, som romanen skrider frem, at de smukke drømme, syretrips og fri ”kærlighed” også har en pris. Den seksuelle frigørelse der kom med ’68’ernes oprør mod det borgerlige samfund, de var vokset op i, var for mange kvinder endt i seksuel undertrykkelse. 
Star reflekterer over den frie kærlighed således: ” begrebet fri kærlighed bare var et påfund udtænkt af endnu en bumset og måske skeløjet fyr med permanente frisureproblemer, som ikke kunne få noget på den dumme på andre måder eller under noget andet system – og hun bøjede sig ikke for det, ikke i aften, ikke med Ronnie og hende, hvad var det nu hun hed?”
Gennem det venskab der opstår mellem Pamela og Star, belyses også den grundlæggende forskel på hvorfor, de to kvinder har kastet sig ud i at leve i pagt med naturen. Pamela der vil flygte fra bylivet og vil ”leve fra dag til dag, arbejde hårdt og tage det som naturen tilbyder”. Hun påpeger, at selvom de har det til fælles at ville leve af og i harmoni med moder jord, så kan hun ikke se hvordan ”ansigtsmaling, lsd eller trompetbukser” gør Star og hendes hippiekollektiv i stand til at overleve i Alaskas vilde natur med lange, kolde og mørke vintre.
Tilbage til Naturen
Drop City drager til Alaska med drømmen
om at leve det simple og enkle liv i naturen, at de sammen kan realisere deres drøm og bygge noget op, 68’ernes vision om fællesskabet og at kollektivet vil tage hånd om alle dets beboere. I dag søger nutidens unge også grænser og rejser ud i verden for at opleve eventyret i den store natur.
Men de har det som et selvrealiserings-projekt. Prøver sig selv af, udfordrer sig selv og forsøger at få den ultimative ”Når naturen kalder” oplevelse. Det er et personligt projekt der passer ind i den individuelle tid, vi lever i nu. Det ses også i den strøm at litteratur, der er udgivet de senere år, fra danske Judith Forbert Petersens Vildmarksprøven til amerikanske Jon Krakauers Into the Wild.
Forfatter information:
T.C. Boyle blev født i 1948 i Amerika. Han har en Ph.D i britisk litteratur i det 19. århundrede fra Iowa Universitet (1977). Hans forfatterskab indeholder nitten romaner, hvoraf de nyeste er After the Plague fra 2001, og Langt ude” (Drop City), som udkom i Amerika i 2003. Efterfølgende har han fået udgivet Inderkredsen, (Inner Circle) 2004, som ligger til grund for filmen Kinsey. I 2005 kom Tooth and Claw og i 2006 Talk Talk.
Kommentarer