På min liste over mine bedste læseoplevelser i 2010 optrådte Yiyun Li med sin roman De hjemløse om et persongalleri i en stor kinesisk provinsby i 1970'erne. Ekstrem stærk bog, der bestemt ikke hørte til årets feel-good læsning.
Og feel-good fornemmelserne er også svære at finde frem i Li's novellesamling Gulddreng, smaragdpige fra 2011, selv om der også ligesom i De hjemløse er ironi og humor, uden at det går ud over den dybe alvor og respekten for personerne.
På bogens 196 sider er der ni noveller, hvoraf den første, Venlighed, optager de 67 af siderne. Der er absolut fællestræk mellem alle historierne i bogen. Og det er begreber som savn og ikke mindst ensomhed. Og de kredser også så godt som alle om familiens tiltrækning og forbandelse. Ikke mindst pga. den kinesiske familiestruktur, hvor de unge er forpligtet til at tage sig af sine ældre.
To af de noveller, som jeg vil fremhæve, er især Venlighed (den lange af novellerne), hvor en enogfyrreårig kvinde fortæller om nogle af de få vigtige personer i sit liv, som forsøgte at komme ind i hendes liv, men hvor hun holdt afstand - en grundlæggende afstand der også er grunden til hendes ensomme liv. Og så er der historien Fangenskab om det udvandrede kinesiske ægtepar, der mister deres eneste datter i en trafikulykke i deres nye land, USA. De finder en rugemor til et nyt barn i Kina, der selv har oplevet at miste sin lille dreng, der en dag forsvandt sporløst - muligvis bortført og solgt. Hvad der sker i den skal ikke røbes her. Og der er flere, som kunne nævnes.
Melankoli, ensomhed, tab og savn for fuld afdæmpet skrue. Velfortalt og velskrevet med empati og solidaritet med de portrætterede personer, som virker ægte - sikkert for læsere over hele verden. Men lad være med at læse Gulddreng, smaragdpige, hvis du trænger til at komme i godt humør!
Fra Bogbrokken
Kommentarer