Den unge forfatter har mistet sin mor, ægteskabet smuldrer, og hun er begyndt at tage heroin. Impulsivt kaster hun sig ud i en ekstremt krævende vandring, som skal blive hendes redning.
”Jeg anbragte mig med ryggen mod oppakningen, fik krænget armene ind under skulderstropperne og lukkede spændet foran på brystet. Så tog jeg en dyb indånding og begyndte at gynge fem og tilbage for at få en slags fremdrift, indtil jeg med opbydelsen af alle mine kræfter endelig fik kastet mig fremover og kom op på alle fire.”
Jeg-fortælleren er Cheryl Strayed og rygsækken, som hun kalder Monster, indeholder hele hendes verden i de godt 100 dage, hun vandrer på Stillehavruten. Som 25-årig var Cheryl Strayed ved at blive skilt fra en mand, som hun egentlig stadig elskede, hun havde tilfældige jobs som servitrice, hendes mor var død et par år tidligere, hun eksperimenterede med stoffer og var i det hele taget ulykkelig og skrupforvirret.
En dag var hun ved at købe noget i en forretning med friluftsudstyr, og mens hun stod i kø, fik hun tilfældigt øje på en bog med titlen ’The Pacific Crest Trail, volume 1’. Bogen er en beskrivelse af en vandrerute, som går fra den mexicanske grænse i syd til grænsen mod Canada i nord gennem ødemark, ørken og i bjerge. Hun besluttede sig for, at selv om hun overhovedet ikke havde nogen erfaring som vandrer, ville hun forsøge at gå en del af den, cirka 1800 km. Hvorfor? Hun siger selv, at hun ikke havde noget at miste ved at give det en chance, hun ville væk fra sit gamle liv og starte på ny.
Cheryl Strayed starter på vandreturen, totalt uforberedt og med en alt for tung rygsæk, men på trods af for små vandrestøvler, ødelagte fødder, usædvanligt meget sne i bjergene og møder med klapperslanger lykkes det hende at nå frem til Gudernes Bro. Hun fortæller levende om sin tur, om strabadserne og de mennesker, hun møder, men også om alle de tanker hun gør sig undervejs om sit liv og især om sin mor, og da hun når sit mål, er hun klar til en ny begyndelse.
’Wild’ er en fortælling om at fare vild og at finde sig selv igen. Cheryl Strayed er en god fortæller, og hun formår at gøre sine overvejelser og tanker interessante og almengyldige, uden at det bliver alt for selvsmagende. Der er planer om at filmatisere bogen, og jeg er sikker på, at det vil blive en flot film at se på, da vandreturen går igennem flotte landskaber, men det bliver mere spændende at se, hvordan filmen vil skildre Cheryls tanker og refleksioner over sit liv.
Kommentarer