I andet bind af fantasy tegneserien for voksne fortsætter makkerparret deres imponerende og flotte rundrejse i Pans magiske verden. Hver enkelt rude er et mesterværk.
Inkarnerede tegneseriefans jubler naturligvis over et så fornemt og mageløst album, men også alle andre burde tvangsindskrives til at kigge i de foreløbig to albums. Selv om illustrationerne i første omgang er det, man lægger mærke til, er historien også ganske godt skruet sammen.
Manuskriptforfatteren Day blander med behændig hånd elementer fra operaens verden ('En Skærsommernatsdrøm'), alfer og feer, troldmænd og vampyrer, 'Alice i eventyrland”, 'Peter Pan' og meget mere, og resultatet er et festfyrværkeri af fortælleglæde og eventyr, hvor illustrationer og tekst spiller perfekt sammen.
Den onde fyrst Oberon, hans ulvinde og deres syv frygtindgydende sønner har efterhånden fået kontrol over Pans verden. Kun de små feer og pigen Wika er foreløbig undsluppet Oberons frygtelige kløer. Wika blev i sidste øjeblik reddet af de sorte feer, men hendes elskede Bran blev dræbt, og Wika forbereder nu sin hævn. Inden hun overhovedet kan konfrontere Oberon, må hendes evner dog trænes, og sammen med feerne går Wika i gang med et omfattende træningsprogram.
Til sidst er Wika blevet en magtfuld kriger med stærke allierede, og i første omgang får hun tilbageerobret sit barndomshjem, fortet Castelgrimm. Oberon kan naturligvis ikke stiltiende se på, at der er oprør i hans rige, og han kalder Wika til et møde ved træet Yggdrasil. Området er fredhelligt, og alle skal kunne opholde sig der i fred og uden fare, men Oberon har sine helt egne skumle dagsordener.
Selve historien er i forskellige varianter set mange gange før, og som i alle gode fantasy-historier er der grundlæggende tale om en kamp mellem det gode og det onde, men når det som her bliver til et ultimativt miks af så mange elementer, som vel at mærke fungerer sammen, kan man ikke andet end at overgive sig. Historien og plottet er således i orden, men alligevel er det dog som nævnt illustrationerne, man vil huske. Hver enkelt side er et sandt orgie af fest og farver, næsten som et helt psykedelisk trip fra blomsterbørnenes tid, og mange af siderne kunne mageligt blive til de flotteste plakater eller enkeltstående kunstværker. Hver enkelt rude er et mesterværk i sig selv, og dertil kommer den dynamiske brug af billeder, hvor alt sædvanligt i form af normale tegneserieruder er opbrudt, således at historien får ekstra fart og dynamik.
Kommentarer