Fascination af det fremmede og angsten for det ukendte forenes på mesterlig vis i Sara Johnsens fremragende og foruroligende kærlighedsroman.
”Sådan tror jeg, det er for de indfødte her, at før var det de hvide, der bestemte og sad med al magten, som en slags far, og nu kommer vi og minder dem om det, og de bliver ligesom nødt til at adlyde, for vi har pengene, men samtidig er det irriterende”
Romanen starter med en beskrivelse af et harmonisk ægtepar på ferie, men efterhånden kommer der lige så stille noget meget foruroligende ind, ægteskabet er måske knap så harmonisk, og som læser frygter man, at der snart vil ske noget ubehageligt. Og det gør der.
Norske Cathrine og Thomas får tilbudt en ferielejlighed på en tropeø, et lille paradis, som tidligere har været en britisk koloni. Men det, de tror, vil blive en afslappet drømmeferie, udvikler sig til at blive et mareridt, og for alle involverede bliver der tale om et ”før” og efter”.
En af øens unge mænd fatter interesse for Cathrine – med fatale konsekvenser,
Det er den ene historie. I den anden historie hører vi om den unge mand, Joseph og hans kærlighed til Susan. Joseph er indfødt, af fattige kår, men i løbet af historien bliver hans far præsident på øen. Susan er 20 år ældre end Joseph, fra England og deres forhold er et forhold fyldt af modsætninger: ung/ældre, farvet/hvid, uudannet/intellektuel.
Der er også en 3. historie. Vi er med i Josephs tanker, efter at han er blevet myrdet og venter på at blive begravet.
Sara Johnsen er oprindelig uddannet filminstruktør, i 2005 var hun indstillet til en Oscar for debutfilmen ’Vinterkys’. Man mærker tydeligt hendes filmiske baggrund i hendes debutroman, der krydses mellem scenerne og personerne, så ind imellem er det nødvendigt lige at holde hovedet koldt, for at finde ud af om vi er ved den levende eller døde Joseph. Men det fungerer fint, og på den måde får hun fint vist, hvordan den samme hændelse bliver opfattet forskelligt.
Kommentarer