Anmeldelse
Vores kvarter af Carlos Giménez
- Log ind for at skrive kommentarer
Jeg anbefaler ’Vores kvarter’ til alle, der vil læse en særdeles velfortalt og velskrevet tegneserie, som også giver indsigt i, hvordan almindelige mennesker agerer under et diktatur.
Den spanske tegner Carlos Giménez har i tegneserien ’Vores kvarter’ tegnet et portræt af Spanien på en tid, hvor diktatoren Francisco Franco sad ved magten. Historien foregår i 1950’erne og opleves gennem drengen Garcia-Garcia. Garcia er blevet placeret på et børnehjem, da hans mor pga. sygdom ikke kan overskue at have ham boende hjemme. Garcia er så heldig at vinde en konkurrence på børnehjemmet, får tildelt en læreplads og samtidig lov at komme hjem og bo igen. Serien består af en lang række småhistorier og foregår på forskellige tidspunkter i Garcias liv. Fortællingerne beskriver de personer, der går gennem Garcias liv. Dvs. hans venner, familie, arbejdskolleger, logerende og mennesker, han møder tilfældigt. Francos skygge hviler konstant over samfundet. Folk er bange for at tale kritisk om styret, og det kan være skæbnesvangert at besidde en ’forbudt’ bog.
’Vores kvarter’ er tegnet helt i sort og hvidt, og Giménez benytter en meget ekspressiv tegnestil. Alle personer er tegnet, så de reflekterer deres personlighed. Et eksempel er Garicas nørdede og anti- autoritære ven Poli, der optræder med tykke briller og sort baret. Når personerne i serien udsættes for store følelsesladede optrin, skifter deres ansigter karakter og bliver karikerede.
Giménez har med fin sans for proportionering skitseret Madrid og miljøet i gaderne, som oftest er præget af fattigdom og sociale nedture. Men serien er først og fremmest en skildring af verden set med et barns øjne. Garcia er den gennemgående person i serien, og det er gennem ham, læseren oplever forundring, rædsel, glæde og momentvis kærlighed. I en fin sekvens lader Giménez Garcia være centrum i en lille 2-siders historie, hvor Garcias ansigt er anbragt i midten og hvor han konstant putter mad i munden. Alt imens småsnakker personerne omkring ham, men det er tydeligt at Garcia, efter det udmarvende ophold på børnehjemmet, kun har mad i tankerne!
Jeg anbefaler ’Vores kvarter’ til alle, der ønsker at læse en særdeles velfortalt og velskrevet tegneserie, som samtidig giver indsigt i, hvordan almindelige mennesker agerer under et diktatur.
’Vores kvarter’ var oprindelig planlagt som det eneste bind i serien, men der er senere udgivet yderligere 4 bind. Bind 2 og 3 handler om Giménez’ oplevelser, da han selv var på børnehjem under Francos styre, mens bind 4 og 5 handler om Giménez’ oplevelser som voksen på et tegneseriestudie.
- Log ind for at skrive kommentarer
Jeg anbefaler ’Vores kvarter’ til alle, der vil læse en særdeles velfortalt og velskrevet tegneserie, som også giver indsigt i, hvordan almindelige mennesker agerer under et diktatur.
Den spanske tegner Carlos Giménez har i tegneserien ’Vores kvarter’ tegnet et portræt af Spanien på en tid, hvor diktatoren Francisco Franco sad ved magten. Historien foregår i 1950’erne og opleves gennem drengen Garcia-Garcia. Garcia er blevet placeret på et børnehjem, da hans mor pga. sygdom ikke kan overskue at have ham boende hjemme. Garcia er så heldig at vinde en konkurrence på børnehjemmet, får tildelt en læreplads og samtidig lov at komme hjem og bo igen. Serien består af en lang række småhistorier og foregår på forskellige tidspunkter i Garcias liv. Fortællingerne beskriver de personer, der går gennem Garcias liv. Dvs. hans venner, familie, arbejdskolleger, logerende og mennesker, han møder tilfældigt. Francos skygge hviler konstant over samfundet. Folk er bange for at tale kritisk om styret, og det kan være skæbnesvangert at besidde en ’forbudt’ bog.
’Vores kvarter’ er tegnet helt i sort og hvidt, og Giménez benytter en meget ekspressiv tegnestil. Alle personer er tegnet, så de reflekterer deres personlighed. Et eksempel er Garicas nørdede og anti- autoritære ven Poli, der optræder med tykke briller og sort baret. Når personerne i serien udsættes for store følelsesladede optrin, skifter deres ansigter karakter og bliver karikerede.
Giménez har med fin sans for proportionering skitseret Madrid og miljøet i gaderne, som oftest er præget af fattigdom og sociale nedture. Men serien er først og fremmest en skildring af verden set med et barns øjne. Garcia er den gennemgående person i serien, og det er gennem ham, læseren oplever forundring, rædsel, glæde og momentvis kærlighed. I en fin sekvens lader Giménez Garcia være centrum i en lille 2-siders historie, hvor Garcias ansigt er anbragt i midten og hvor han konstant putter mad i munden. Alt imens småsnakker personerne omkring ham, men det er tydeligt at Garcia, efter det udmarvende ophold på børnehjemmet, kun har mad i tankerne!
Jeg anbefaler ’Vores kvarter’ til alle, der ønsker at læse en særdeles velfortalt og velskrevet tegneserie, som samtidig giver indsigt i, hvordan almindelige mennesker agerer under et diktatur.
’Vores kvarter’ var oprindelig planlagt som det eneste bind i serien, men der er senere udgivet yderligere 4 bind. Bind 2 og 3 handler om Giménez’ oplevelser, da han selv var på børnehjem under Francos styre, mens bind 4 og 5 handler om Giménez’ oplevelser som voksen på et tegneseriestudie.
Kommentarer