Anmeldelse
Virkeligheden kommer til byen af Viggo Madsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Viggo Madsen digter, så virkeligheden slår revner. Med en udfordrende pen prikker han til læseren og til virkeligheden, lige indtil det siger ”illusionsrevnebrist”
Poetiske genistreger
’Virkeligheden kommer til byen’ er Viggo Madsens (f. 1943, tidl. bibliotekar i Odense) seneste udgivelse på det lille århusianske forlag, Hovedland. Som altid, er det selve eksistensen, der digtes om - og med! - for man fornemmer en blodig alvor bag digtene. Når ’Virkeligheden kommer til byen’ opløses det iagttagende menneske, imens den iagttagede virkelighed synes fjern og uvirkelig.
På omslaget er der et maleri af Michael Sowa, ’Mann mit Pfau’. Billedet af det famlende menneske med mere end én personlighed (manden er både balletdanser, klovn, kvinde-mand), som rager i den omgivende virkeligheds mørkelagte landskab er en meget præcis ramme for digtene.
’Den virkelighedsløse er sin egen’, det indledende digt, tager den tematiske tråd op fra omslaget med disse linjer: ”af virkeligheder findes der / så mange som helst / man kan bare have / en af gangen (…)”. I det Madsen’ske univers opløses mennesket konstant, og skifter karakter alt efter miljø (og socialt fællesskab?). Samtidig synes omverdenen at være mindst lige så ustabil og tåget og uden for subjektets rækkevidde. Som i ’Den usynlige skrifts forsvindingspunkt’, hvor verdens virkelighed er ”surreal” i en sådan grad, at subjektet tvivler på sine sanseindtryk: ”et øjeblik / overvejer jeg, om jeg læner mig / op ad en lille hjerneblødning”. En ironisk henvendelse til læseren om ikke at stole for meget på sin egen læsning?
Sidste del af digtsamlingen består af ni formfuldendte digte. Fælles for dem er, at der foregår en udveksling mellem de forskellige niveauer i teksten. Et eksempel herpå er figurdigtet ”Det føles som at være der selv”. Teksten er sat, så den danner et grafisk udtryk, et øje der stirrer tilbage på læseren. Zoomer man ind på digtet, lyder det således: ”at se på dig / er så nemt som at ønske / enhver kan gøre det / kun én ting er nemmere - / når ønsket går i opfyldelse / og man ikke engang ved / man har ønsket - / se, det er noget”.
Evnen til at skabe sådanne samspil mellem tekstlagene er helt unik, og understreger Viggo Madsens position som poet nummer 1! Læsningen af Madsens digte er dystert illusionsbristende og identitets- og virkelighedsundergravende
- Log ind for at skrive kommentarer
Viggo Madsen digter, så virkeligheden slår revner. Med en udfordrende pen prikker han til læseren og til virkeligheden, lige indtil det siger ”illusionsrevnebrist”
Poetiske genistreger
’Virkeligheden kommer til byen’ er Viggo Madsens (f. 1943, tidl. bibliotekar i Odense) seneste udgivelse på det lille århusianske forlag, Hovedland. Som altid, er det selve eksistensen, der digtes om - og med! - for man fornemmer en blodig alvor bag digtene. Når ’Virkeligheden kommer til byen’ opløses det iagttagende menneske, imens den iagttagede virkelighed synes fjern og uvirkelig.
På omslaget er der et maleri af Michael Sowa, ’Mann mit Pfau’. Billedet af det famlende menneske med mere end én personlighed (manden er både balletdanser, klovn, kvinde-mand), som rager i den omgivende virkeligheds mørkelagte landskab er en meget præcis ramme for digtene.
’Den virkelighedsløse er sin egen’, det indledende digt, tager den tematiske tråd op fra omslaget med disse linjer: ”af virkeligheder findes der / så mange som helst / man kan bare have / en af gangen (…)”. I det Madsen’ske univers opløses mennesket konstant, og skifter karakter alt efter miljø (og socialt fællesskab?). Samtidig synes omverdenen at være mindst lige så ustabil og tåget og uden for subjektets rækkevidde. Som i ’Den usynlige skrifts forsvindingspunkt’, hvor verdens virkelighed er ”surreal” i en sådan grad, at subjektet tvivler på sine sanseindtryk: ”et øjeblik / overvejer jeg, om jeg læner mig / op ad en lille hjerneblødning”. En ironisk henvendelse til læseren om ikke at stole for meget på sin egen læsning?
Sidste del af digtsamlingen består af ni formfuldendte digte. Fælles for dem er, at der foregår en udveksling mellem de forskellige niveauer i teksten. Et eksempel herpå er figurdigtet ”Det føles som at være der selv”. Teksten er sat, så den danner et grafisk udtryk, et øje der stirrer tilbage på læseren. Zoomer man ind på digtet, lyder det således: ”at se på dig / er så nemt som at ønske / enhver kan gøre det / kun én ting er nemmere - / når ønsket går i opfyldelse / og man ikke engang ved / man har ønsket - / se, det er noget”.
Evnen til at skabe sådanne samspil mellem tekstlagene er helt unik, og understreger Viggo Madsens position som poet nummer 1! Læsningen af Madsens digte er dystert illusionsbristende og identitets- og virkelighedsundergravende
Kommentarer